Der er lagt op til stor dansk fanfest med storskærm, badesø og masser af aktiviteter, når DBU slår dørene op for Camp Denmark under sommerens EM-slutrunde.

Campen kommer til at være placeret i KNAUS Campingpark i Bad Dürkheim og vil udover op til 1.000 opslåede landsholdstelte byde på en lang række af forskellige aktiviteter og boder. Der vil blandt andet være storskærm, hvor man kan se de andre kampe fra slutrunden, badesø til de varme dage, musikalske indslag og meget mere. Derudover vil der på de danske kampdage være shuttlebusser til togstationen i Mannheim.

Tilmeld dig Facebook-begivenheden herunder og vær sikker på at få alle opdateringer.

oversigtskort

camp denmark

Aktiviteter
  • Restauranter
  • Bageri
  • Kiosk
  • Fodboldbane
  • Bordtennis
  • Volleyball
  • Tennis
  • Basketball
DBU-teltlejr
  • 2-personers DBU telte
  • Du har mulighed for at købe luftmadras og sovepose på forhånd til afhentning i campen
  • Hvert telt har målene: B210 x L210 x H130 cm
  • Vandsøjletryk på 2000 mm/cm² 
Badesø
  • Badesø med både SUP boards og vandpark
Aloha Beach Bar
  • Strandbar med hyggeligt loungeområde
Eventplads
  • Koncertscene
  • To barer
  • Storskærm
  • Loungeområde
  • Borde og bænke
  • Foodtruck
  • Aktivitetsområde

det kan du glæde dig til

i camp denmark

Badesø m. SUP boards og vandland

Camp Denmark vil være placeret omkring en stor badesø med både SUP boards og vandpark. Perfekt til afkøling midt i fodboldfesten.

Koncerter med danske kunstnere

På Camp Denmarks scene vil der dagene igennem være koncerter med diverse danske artister. Vi løfter løbende sløret for flere navne.

  • Malte Ebert optræder i Camp Denmark den 18. juni!
  • Mandsholdet lægger også vejen forbi den 18. juni med røverhistorier, overraskelser og Europas mest danske quiz.
  • JJ Paulo giver koncert i Camp Denmark den 19. juni.
  • Wafande spiller også op til fest den 19. juni.
  • Lidt til Lægterne underholder den 15. juni.
  • Ruben Søltoft og Anders Fjelsted underholder den 17. juni.
  • DJ Baltzer, som normalt er DJ til Herrelandsholdets kampe i Parken, rykker pulten til Bad Durkheim, og spiller op til danskerfest den 17, 18 og 19. juni.
Gode faciliteter

Camp Denmark vil være placeret på den 4-stjernede KNAUS Campingpark, med masser af moderne og lækre faciliteter som bl.a. Toiletter, bad, madlavning og tøjvask.

Shuttlebusser på kampdag

Der vil være indsat shuttlebusser fra Camp Denmark til Mannheim station på de danske kampdage. Herfra er det hurtigt, nemt og billigt at komme videre til værtsbyerne.

Overnat i DBU-telt

Når du slår dig ned i Camp Denmark, kan du se frem til at overnatte i vores unikke 2-personers DBU-telte.

Hvert telt har målene: B210 x L210 x H130 cm, hvilket sikrer rigelig plads til at strække ud efter en dag fyldt med fodbold og festligheder. Med et vandsøjletryk på 2000 mm/cm² holder du dig tør og beskyttet mod regn, så du kan fokusere på at nyde EM og atmosfæren i campen.

OBS! Du har mulighed for at købe luftmadras og sovepose på forhånd til afhentning i campen:

Luftmadras: Enkeltmands - B73 x L191 x H22
99 kr.

Sovepose: 220 x 80 x 55 cm. Inklusiv hylster.
149 kr.

Du køber begge dele HER.

Storskærm m. visning af EM-kampe

Der vil naturligvis være storskærm i campen med visning af alle de andre EM-kampe (På de danske kampdage tager alle fans med til kampbyen og går på stadion eller til UEFA's storskærmsarrangement).

Turneringer i bl.a. Footypong, fodbold, beach volley.

Der vil i løbet af ugen blive afholdt diverse turneringer og konkurrencer i bl.a. Footypong, fodbold og beach volley, hvor dig og dine venner har mulighed for at tage titlen som Camp Denmarks bedste.

Restauranter, strandbar, bager mm.

Der vil være rig mulighed for at tage en pause fra fodbolden, hvis det bliver nødvendigt. Du vil i Camp Denmark have adgang til både restauranter, strandbar, bager og kiosk på campingpladsen.

Gåafstand til indkøb, restauranter og seværdigheder

Skal du have en pause fra fodboldfesten? Camp Denmark er placeret i gåafstand fra selve byen Bad Dürkheim, der huser masser af supermarkeder, restauranter og seværdigheder. Der er herudover også mulighed for at komme til vinsmagning og ture i de omkringliggende vinmarker.

adgang

til camp denmark

HELE PERIODEN – Kamp 1 og 2 (15-21. juni) - 7000 kr.  (3500 pr person - Da de kun sælges som et "dobbeltværelse")

  • 6 overnatninger i telt
  • 1 stk. 2-personers særligt DBU-telt – dette må man tage med hjem efter campen
  • 2 aktivitetsarmbånd
  • Shuttlebus til togstationen i Mannheim på de to kampdage med de danske fans
  • Mulighed for at deltage i forskellige turneringer der afholdes på campen: footypong, fodbold, mm.
  • Forskellige aktiviteter: Bordtennis, beach-volley, basketball, tennis, vandsport, etc.
  • Storskærm med EURO 2024 kampe – dog vises der ingen kampe på Danmarks kampdage, da alle tager med til værtsbyen
  • Andet underholdning: Der vil bl.a. være koncerter med danske kunstnere. Vi opdaterer løbende programmet.

 

KAMP 1 eller KAMP 2 (15.-18. juni eller 18.-21. juni) - 4.000 kr.  (2.000 pr person - Da de kun sælges som et "dobbeltværelse")

  • 3 overnatninger i telt
  • Leje af 1 stk. 2-personers telt
  • 2 aktivitetsarmbånd
  • Shuttlebus til Mannheim togstation på kampdagen med de danske fans
  • Mulighed for at deltage i forskellige turneringer der afholdes på campen: footypong, fodbold, mm.
  • Forskellige aktiviteter: Bordtennis, beach-volley, basketball, tennis, vandsport, etc.
  • Storskærm med EURO 2024 kampe – dog vises der ingen kampe på Danmarks kampdag
  • Andet underholdning: Der vil bl.a. være koncerter med danske kunstnere. Vi opdaterer løbende programmet.

 

En adgang gælder til ét telt med to armbånd. Uanset om du bor alene eller to i et telt, betaler du altså samme pris.

Et armbånd til Camp Denmark er UDEN kampbillet. Du skal altså selv købe en billet til kampene hos UEFA. Du kan dog godt deltage i Camp Denmark uden kampbillet.

KØB LUFTMADRAS OG SOVEPOSE

TIL AFHENTNING I CAMPEN

Du har mulighed for at købe luftmadras og sovepose til afhentning, når du checker ind i Camp Denmark.

Luftmadras: enkeltmands str. B73xL191xH22

Pris: 99 kr.

Sovepose:

Mål: 220x80x55 cm.

Anbefalet brug: -5 til 22 grader Celsius.

Inklusiv hylster.

Vægt: 1300 g.

Pris: 149 kr.

Find svar på dit spørgsmål

Generel information om campingpladsen

Opdateres løbende.

Adresse
Knaus Camping, In den Almen 1, 67098 Bad Dürkheim

Check-in: 
fra kl. 12:00

Check-ud: 
indtil kl. 12:00

(Der gælder andre tidspunkter, hvis du kun har købt adgang omkring én af kampene. Se punktet "Hvis jeg køber en periode hvornår har jeg så ind-/udcheckning?)


Parkering:
Der vil være ca. 250 gratis parkeringspladser på campingpladsen. Alternativt vil der være yderligere pladser til 8 euro pr. dag.

 

Hvornår skal der være stille (ingen musik eller andet støj)?

  • Teltområdet: Stille fra Kl. 23 - 07 hver dag (under EM)

Der vil være andre tider gældende for aktivitetsområdet.

Du kan læse campingpladsens egne vilkår og regler under pkt. 8 HER.

Hvordan ser programmet for dagene ud?

Nedenstående finder du et foreløbigt dagsprogram for alle dagene i Camp Denmark

Bemærk: Vi opdaterer løbende alle dagene og propper mere på programmet. Der kan forekomme tilføjelser og ændringer i programmet indtil Camp Denmarks åbning.

 

Lørdag d. 15. juni
Camp Denmark slår dørene op
Fra kl. 11.00: Check-in åbner

Underholdning: Lidt til Lægterne

Storskærmsvisning:
Kl. 15-17: Ungarn-Schweiz
Kl. 18-20: Spanien-Kroatien
Kl. 21-23: Italien-Albanien

---

Søndag d. 16. juni
Danmark kampdag
Kl. 08-10: Shuttlebus til Mannheim

---

Mandag d. 17. juni

Storskærmsvisning:
Kl. 15-17: Rumænien-Play off
Kl. 18-20: Belgien-Slovakiet
Kl. 21-23: Østrig-Frankrig

Underholdning: Ruben Søltoft og Anders Fjelsted

Musik: DJ Baltzer

---

Tirsdag d. 18. Juni
Kl. 12-13: Udcheckning for 1. periode-holdet
Fra kl. 18: Check-in starter for 2. periode-holdet

Underholdning: Mandsholdet

Koncert: Malte Ebert

Musik: DJ Baltzer

Storskærmsvisning:
Kl. 18-20: Tyrkiet-Play off
Kl. 21-23: Portugal-Tjekkiet

---

Onsdag d. 19. juni

Koncert: 
JJ Paulo
Wafande

Musik: DJ Baltzer

Storskærmsvisning:
Kl. 15-17: Kroatien-Albanien
Kl. 18-20: Tyskland-Ungarn
Kl. 21-23: Skotland- Schweiz

---

Torsdag d. 20. juni
Danmark kampdag
Kl. 08-10: Shuttlebus til Mannheim

---

Fredag d. 21. juni 
Camp Denmark lukker og takker af for denne gang
Kl. 11: Udcheckning Camp Denmark

Kan jeg deltage i aktiviteterne i Camp Denmark selvom jeg ikke bor i campen?

Det vil være muligt at købe aktivitetsarmbånd til én dag eller hele perioden.

Vi forventer at kunne melde salgspris og dato ud for salgsstart i starten af maj.

Hvilke faciliteter byder campingpladsen på?

Der er masser af faciliteter på og omkring campingpladsen.

Du finder blandt andet; vaskeri, køkken, opvask, grillområde, kiosk, bageri, restauranter, opholdsrum, internetadgang, mulighed for boldspil og aktiviteter, mm.

Morgenmadstilbud:
Bestil levering af morgenmad til hver dag. Dette kan gøres på ankomstdagen.

Minimarked:
Her kan man få fat i et bredt udvalg af dagligvarer (madvarer, drikkr, is, kaffe, apoteksvarer, campingudstyr mm.).

Restaurant:
Campingpladsen har sin egen restaurant, hvor det fx er muligt at få forskellige pizza-, burger- og pastaretter samt et udvalg af grillmad. Herudover vil der også foodtrucks på pladsen.

Aloha Beach Bar:
Strandbar lige ved siden af storskærmsområdet. Åbent til midnat hver dag.

Vandaktiviteter:
Alle telte ligger lige ud til Almensee-søen, hvor man både kan svømme, stå på SUP-boards og bruge tid i vandlandet.

Cykeludlejning:
Det vil være muligt at leje cykler fra pladsens reception.

Hvordan kommer jeg til Camp Denmark?

Ankommer du til Camp Denmark med tog, er der flere muligheder:

Bad Dürkheim station
Mannheimer Str. 14, 67098 Bad Dürkheim

2,5 km, 35 minutters gang til campingpladsen.

Offentlig transport: 20 minutter med bus 487 til Bad Dürkheim, Salierschule.

Taxa: fra station til camp, ca. 12 Euro

 

Mannheim station (herfra kører der hurtigtog til Frankfurt og Stuttgart)
Willy-Brandt-Platz 17, 68161 Mannheim

Offentlig transport:
Tog RNV4 til Bad Dürkheim station,
Bus 487 til Bad Dürkheim, Salierschule.

Taxa: fra station til camp, ca. 50 Euro

Hvornår starter salget af Camp Denmark?

Det officielle salg åbner mandag den 18/12, kl. 12.00.

Hvor køber jeg billet?

Telt inkl. aktivitetsarmbånd købes på billet.dbu.dk

Bemærk: Vær opmærksom på at du skal have en konto på billet.dbu.dk. Hvis du før har købt billetter til landskampe, har du allerede en konto.

Ved køb af telt/armbånd får du et digitalt produkt på din DBU billet-konto. Det digitale produkt er bevis for, at du ejer teltet og armbåndet. Det er smart, hvis dit armbånd fx bliver stjålet eller bliver væk.

Du får et digitalt produkt på din konto, for hvert telt/armbånd du køber.

Hvad er billetpriserne?
  • Kamp 1 + 2: 15-21. juni: 7.000 kr. for ét telt inkl. to aktivitetsarmbånd (3.500 kr. pr. person v. 2 personer)
  • Kamp 1: 15-18. juni: 4.000 kr. for ét telt inkl. to aktivitetsarmbånd (2.000 kr. pr. person v. 2 personer)
  • Kamp 2: 18-21. juni: 4.000 kr. for ét telt inkl. to aktivitetsarmbånd (2.000 kr. pr. person v. 2 personer)

Vær opmærksom på, at denne pris gælder uanset om I er én eller to personer. Derudover er der ingen forskel i pris uanset alder.

 

Kan der købes armbånd kun til aktiviteter?

Der forventes at komme mere info om pris og køb af aktivitetsarmbånd i starten af maj.

Hvordan overdrager man armbånd/telt?

Sådan overdrager du armbånd/telt til en anden
For at overdrage armbånd/telt til en anden, skal du skrive en mail til tour@dbu.dk. Her skal du oplyse navn, mobilnummer og e-mailadresse på den, som du ønsker at overdrage dit armbånd og telt til. Når du modtager en bekræftelsesmail, er overdragelsen godkendt.

Bemærk: Der er ingen penge involveret i denne form overdragelse. Det svarer til, at du bortgiver din billet til en anden. Betalingen skal derfor ske internt imellem jer, og DBU fraskriver sig ethvert ansvar forbundet med dette.

Overdragelse af armbånd og telt kan kun ske før Camp Denmark åbner. Så snart campen er åben, er det ikke længere muligt at overdrage hverken armbånd eller telt.

 

Sådan modtager du armbånd/telt fra en anden
For at du kan modtage et armbånd eller et telt fra en anden, skal denne skrive en mail til tour@dbu.dk. De skal oplyse dit navn, mobilnummer og e-mailadresse. Når du modtager en mail fra DBU vedrørende overdragelsen, er denne godkendt.

Bemærk: Vær opmærksom på at du skal have en konto på billet.dbu.dk for at du kan modtage telt og armbånd. Hvis du før har købt billetter til landskampe, har du allerede en konto.

Hvordan foregår overdragelse med betaling?

Betalingen sker internt mellem dig og den du overdrager dit armbånd/telt til. Betalingen er dermed på eget ansvar, og DBU fraskriver sig ethvert ansvar forbundet med dette.

Bemærk: Det er ikke lovligt at videresælge din overnatning og armbånd til højere pris end det er købt for hos billet.dbu.dk.

Kan jeg betale armbånd og boformer i rater?

Det er desværre ikke muligt at betale for armbånd og telt til Camp Denmark i rater.

Hvor lang tid har man til at købe armbånd/boform?

Når du lægger en billet i din online kurv, reserveres denne billet til dig i 15 minutter, så ingen andre købere kan købe denne billet samtidigt. Inden for de 15 minutter skal du have gennemført dit køb fuldstændigt, dvs. du skal have afsluttet din betaling i shoppen.

Såfremt de 15 minutter overskrides, udløber din reservation, og billetten frigives til salg fra lager igen. Du vil derfor være nødt til at starte dit køb forfra, og der er ingen garanti for, at der stadig er billetter på lager. 

Vi anbefaler derfor, at du forbereder dig forud for dit køb:

  • Opret din som bruger på billet.dbu.dk i forvejen og hav dine loginoplysninger hertil klar. Du skal bruge dem i forbindelse med betalingen.
  • Hav dit betalingskort klar på forhånd, når du skal købe.
Hvordan sletter jeg produkter fra min kurv?

Når du sletter produkter fra din kurv, ska du bekræfte sletningen i din browser. Derfor skal du tillade pop-up-vinduer fra shoppen for at kunne gennemføre en sletning.

Jeg skrev forkert e-mail, da jeg oprettede konto - hvad gør jeg?

Hvis du opdager, at du ved en fejl har opgivet en forkert e-mailadresse ved køb/oprettelse af DBU billet-konto, kan du logge ind med den forkerte e-mailadresse som brugernavn og under MIN KONTO rette til din rigtige e-mailadresse.

Den nye e-mailadresse er herpå din brugernavn til din konto samt den e-mailadresse, vi kontakter dig på ved nyt omkring dit armbånd/telt.

Mit køb er gennemført, men pengene er ikke trukket, hvad gør jeg?

Hvis du har købt, betalt og modtaget ordrekvittering fra billet.dbu.dk, men der er ikke hævet noget beløb på din konto, skal du blot afvente, at det sker i løbet af nogle dage.

Jeg får ingen kvitteringsmail, hvad gør jeg?

Har du gennemført køb på billet.dbu.dk, men ikke modtaget nogen ordrekvittering på din mail, kan du først og fremmest tjekke spamfilteret/junkmailen i din mailboks. Finder du ikke de ventede mails her, er det muligt, at mailen med din kvittering 'sidder i kø' et sted. Har du efter 24 timer endnu ikke modtaget de ventede mails, har du mulighed for at kontakte tour@dbu.dk.

Kan jeg annullere mit billetkøb?

I henhold til forbrugeraftalelovens § 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2A er køb af billetter ikke omfattet af fortrydelsesretten, og købte billetter kan derfor hverken afbestilles eller byttes til andre billetter. Se i øvrigt handelsbetingelser. Betingelser og vilkår (dbu.dk).

Hvordan sikrer vi, at vi ligger sammen?

Det nemmeste for at sikre sig plads sammen er, at I udvælger én, som køber armbånd og telte til det antal personer I er. Således, kan man via købet se, at I er flere som er afsted sammen.

Hvis I allerede har købt armbånd og telte, men hver for sig, så er det muligt at skrive til tour@dbu.dk. Oplys navn(e) på dem I ønsker at ligge i lejr med.

Hvordan downloader jeg min billet?

Du henter dine billetter til download ved at logge på billet.dbu.dk. Gå ind under MIN KONTO > Billetter. Du skal være logget ind på din konto for at tilgå siden.

Skal jeg selv medbringe sovepose, liggeunderlag etc.?

Ja, du skal selv medbringe luftmadras, liggeunderlag, og hvad du ellers skal bruge.

Camp Denmark sørger for, at dit telt står opsat og klar, samt at aktivitetsområdet og aktiviteterne er klar til dig når du checker ind.

Kan jeg bo i min camper eller autocamper?

Camp Denmark sælger kun DBU-telte, men du kan kontakte campingpladsen for ledige spots til din campingvogn eller autocamper. 

Vi er blevet oplyst om, at der er frigivet en række autocamper-pladser opad DBU-området. Ønskes der plads her, skal du i bookingen ved campingpladsen angive at du vil placeres ved DBU Fancamp. På den måde får du plads op ad teltene.

Kontakt campingpladsen her: KNAUS Campingpark Bad Dürkheim

Dog skal du være opmærksom på, at hvis du ankommer med campingvogn eller autocamper, har du ikke automatisk adgang til Camp Denmarks aktivitetsområde, da det er forbeholdt Camp Denmarks teltgæster.

Skriv til tour@dbu.dk, hvis du kommer i campingvogn og ønsker aktivitetsarmbånd. Så forsøger vi at finde en løsning.

Kan jeg have mit barn med i Camp Denmark?

Du kan sagtens have dit barn med i Camp Denmark! På pladsen finder I legeplads, legehus, børneunderholdning samt en ridestation med mulighed for rideundervisning, ridning og meget mere. Derudover er der masser af muligheder for at være aktive enten på fodbold-, tennis-, volley- eller basketballbanen samt mulighed for at spille bordtennis. I kan læse mere om faciliteterne på campingpladsen her: KNAUS Campingpark Bad Dürkheim

Vil I på ture uden for campen er der blandt andet minigolf i byen eller både en forlystelsespark og et stort akvarium 30 minutters kørsel fra pladsen.

Skriv til os på tour@dbu.dk hvis du gerne vil have placeret dit telt i "familieområdet".

Kan man se kampene i Camp Denmark?

Det bliver selvfølgelig muligt at følge EURO 2024 på storskærm! Vi sørger for, at der er styr på sagerne og opsat storskærm, så I alle kan følge med i kampene.

Bemærk: Vær opmærksom på, at der på Danmarks kampdage ikke vil blive vist nogle kampe, hverken Danmarks kampe eller de kampe der ellers spilles på Danmarks kampdage! Kampene vises på stadion eller storskærm i værtsbyerne, og alle er velkommen til at tage med. 

Hvor kan man købe mad- og drikke?

Der vil være foodtrucks og barer tilgængelige på aktivitetsområdet. Derudover vil det være muligt at spise mad i campingpladsens restaurant eller handle i bageren eller supermarkedet - ligesom det vil være muligt selv at lave mad i campingpladsens køkken. Ydermere er der større supermarkeder og andre restauranter i gåafstand fra Camp Denmark.

Er der andre aktiviteter i området?

Der er både indkøbsmuligheder og et stort udvalg af spisesteder i nærområdet. Derudover er der en masse historiske seværdigheder samt mulighed for at tage i spa, spille minigolf, besøge vingårde eller måske den nærmeste forlystelsespark.

Seværdigheder:

  • Gradierwerk/Salinen Bad Durkheim
  • Burgruine Hardenburg
  • Klosterruine Limburg
  • Weingut Zumstein
  • Kriemhildenstuhl
  • Limburg Monastery

Aktiviteter:

  • Spa og wellness: Hamam Bad Durkheim Türkisches Badehaus
  • Vingård: Weingut Hauer
  • Vingård: Weingut Zumstein
  • Minigolf: Minigolf im Park
  • Forlystelsespark: Holiday Park:
  • Akvarie: Sea Life

Supermarkeder:

  • HIT Tradin Group GMbH & Co. KG
  • FRISTO Getränkemarkt (drikkevarer)

Spisesteder:

  • McDonalds (fastfood)
  • Subway (fastfood)
  • Weingut am Nil
  • Bad Durkheimer Fass (Tysk/regional mad)
  • Restaurant Stadtblick (Tysk/regional mad)
Hvis jeg køber en periode hvornår har jeg så ind-/udcheckning?

Køb til første kamp:

Indcheckning: d. 15/6 fra kl. 11.00 

Udcheckning d. 18/6 kl. 11 – Men man må gerne deltage i aktiviteterne hele d. 18/6.

Købt til anden kamp:

Indtcheckning d. 18/6 fra kl. 15.00

Kan jeg beholde mit DBU-telt efter udcheckning?

Hvis du køber adgang til hele Camp Denmark-perioden, ejer du også teltet, så vi håber du har lyst til at tage det med hjem og bruge det igen.

Hvis du kun køber til én af kampene, så lejer du teltet. 

Hvor kan jeg få hjælp i Camp Denmark?

Du vil have mulighed for at stille alle dine spørgsmål under hele Camp Denmark. Her kan du besøge vores informationskontor, som vil være bemandet.