Camp Denmark
Endnu et navn har meldt sin ankomst til sommerens rød-hvide fodboldfest i Camp Denmark. Musikeren JJ Paulo leverer festen den 19. juni.
Foto: fodboldbilleder.dk

Der er lagt op til stor dansk fanfest med storskærm, badesø og masser af aktiviteter, når DBU slår dørene op for Camp Denmark under sommerens EM-slutrunde.

Derudover vil flere danske kunstnere lægge vejen forbi EM-festen i Bad Dürkheim - og nu er endnu et navn kommet på plakaten.

Hvis der ikke allerede var lagt op til en fest i Camp Denmark, sker det med sikkerhed nu!

Musikeren JJ Paulo har nemlig meldt sin ankomst og giver koncert i campen den 19. juni.

JJ Paule er en fremadstormende musiker, der efterhånden har slået sit navn fast på den danske musikscene med sin livlige, friske og energifyldte stil.

Hans genre, Afrobeat, trækker tråde til velkendt melodisk popmusik, kombineret med energiske afrikanske rytmer. Der er ingen tvivl om, at JJ Paulo kommer til skabe en elektrisk stemning til fodboldfesten i Tyskland til sommer!

JJ Paulo slutter sig dermed til Malte Ebert og Mandsholdet, der allerede nu har annonceret, at de lægger vejen forbi Bad Dürkheim til sommer. 

Der vil løbende blive tilføjet flere spændende navne til plakaten, så følg med!

Camp Denmark kommer til at være placeret i KNAUS Campingpark i Bad Dürkheim og vil udover op til 1.000 opslåede landsholdstelte byde på en lang række af forskellige aktiviteter og boder. Der vil blandt andet være storskærm, hvor man kan se de andre kampe fra slutrunden, badesø til de varme dage, musikalske indslag og meget mere. Derudover vil der på de danske kampdage være shuttlebusser til togstationen i Mannheim.

Du kan læse mere om Camp Denmark, og hvordan du køber billet, lige HER.