Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til billetter, medlemskaber eller blot brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte vores billetsupport.

Vi sidder klar på telefonen mandag og onsdag mellem kl. 12-15.

Derudover kan du altid sende en mail - så vender vi tilbage hurtigst muligt.

ofte stillede

spørgsmål

GENERELLE SPØRGSMÅL

www.billet.dbu.dk fungerer ikke, hvorfor?

Hvis du har problemer med www.billet.dbu.dk, kan det muligvis have noget at gøre med den browser, du bruger. Hvis du eksempelvis bruger Microsoft Edge og oplever problemer, kan du i stedet forsøge at benytte en anden browser. 

Hvordan opretter jeg en profil?

Har du tidligere haft en billetprofil, skal du gøre følgende:  
1. Gå til DBU's billetside - www.billet.dbu.dk 
2. Tryk Log ind 
3. Tryk Glemt password 
4. Aktiver din konto via det link, du får tilsendt i din mailindbakke (vær opmærksom på, at den kan lande i spam-filteret grundet privatindstillinger) 
5. Indtast et password 
Når ændringerne er gemt, kan du logge ind på din profil 

Er du ny bruger på vores billetplatform, skal du:  
1. Gå til DBU's billetside - www.billet.dbu.dk 
2. Tryk Opret konto 
3. Indtast e-mail 
4. Indtast oplysninger 
5. Aktiver din konto via det link, du får tilsendt i din mailindbakke (vær opmærksom på, at den kan lande i spam-filteret grundet privatindstillinger) 

Hvornår spiller Herrelandsholdet kampe?

Du kan finde kommende kampe HER. 

Kan jeg logge ind med en profil fra andre DBU-platforme?

Nej det kan du ikke. Selvom du for eksempel har en bruger på DBU.dk eller i Fodbold app'en, er dette en anden platform, og den er derfor ikke aktiv på billetsiden. Du kan dog bruge den samme mail til at oprette dig på www.billet.dbu.dk.

Jeg har oprettet en konto. Hvorfor modtager jeg ikke en aktiveringsmail?

Vi oplever i nogle tilfælde, at aktiveringsmailen havner i modtagerens spamfilter. Så tjek, om den ligger her. 

Jeg kan ikke logge ind?

Hvis du ikke kan logge ind, så kan det skyldes flere ting. 

1. Måske prøver du at logge ind på www.dbu.dk. Det er vigtigt, at du logger ind på www.billet.dbu.dk 

2. Måske er din konto endnu ikke aktiveret. I tilfælde af dette skal du aktivere din konto ved at at trykke "Opret konto".

Hvis ikke disse punkter hjælper, kontakt da billetsalg@dbu.dk.

Hvordan opbevarer vi dine betalingsoplysninger?

Vi har en indløsningsaftale med Clearhaus, som står for opbevaring af de betalingsoplysninger, vi har på dig.

BILLETTER

Hvorfor har jeg ikke modtaget en mail til køb af billetter?

Det kan være, at mailen er endt i dit spamfilter. Kig derfor i dit spamfilter. 

For at DBU kan få lov at kontakte dig vedrørende nyheder, billetkøb og lignende, skal du give lov til dette, ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. 

Hvis du tror, at du er gået glip af mail fra DBU, kan det være fordi, du har afmeldt DBUs nyhedsbrev. Tjek derfor om du er tilmeldt vores nyhedsbrev. 

Hvis ikke du er tilmeldt, kan du tilmelde dig DBU's nyhedsbrev her 

Hvor mange billetter kan jeg købe?

Til alle Herrelandsholdets hjemmekampe, er der en grænse på to billetter pr. Basisabonnent i forsalget til fanklubben.

Går en kamp i løssalg, vil salget som udgangspunkt være ubegrænset.

Billetsalget til Kvindelandsholdets kampe er som udgangspunkt ubegrænset.

Når billetsalget starter, vil du altid kunne finde mere information i mails, her på ForDanmark eller på billet.dbu.dk. 

Hvordan anvender jeg vouchers og gavekort?

Når du køber billetter eller sæsonkort, har du mulighed for at anvende udstedte vouchers eller gavekort. Disse skal indtastes i rabatkodefeltet i forbindelse med køb af billetter. 
 
Bemærk, at der kun kan anvendes én voucher/rabatkode pr. billet. 

Hvad betyder det, at der kan være begrænset udsyn?

Det betyder, at der kan være objekter der, i hele eller delvise momenter af kampen, kan forstyrre dit udsyn til kampen.  

Bemærk, at et forstyrret udsyn også kan være tilfældet for normalt kategoriserede billetter. Det vurderes dog ikke at være i samme grad som billetter kategoriseret med "Begrænset udsyn".   

Chancepladser: kan være begrænset udsyn afhængig af personens højde (anbefales ikke til børn) 

Hvordan gør jeg, hvis jeg gerne vil købe en kørestolsplads og ledsagerplads?

Hvis du ønsker at købe en kørestolsplads eller ledsagerplads, kan du henvende dig til DBU på billetsalg@dbu.dk.

I mailen skal du skrive til hvilken kamp du ønsker billet, og om der skal være ledsager med. Der kan max. tilføjes én ledsager pr. kørestolsplads. I emnefeltet skal du skrive "Kørestolsplads til Landskamp".

Kan jeg få rabat, hvis jeg er studerende?

Nej, vi giver desværre ikke studierabat. 

Kan jeg reservere billetter?

Nej, det kan du desværre ikke.

Hvordan køber jeg et gavekort?

For at købe et gavekort skal du gå til www.billet.dbu.dk og logge ind på din profil (hvis du ikke allerede har en profil, kan du se, hvordan du opretter én under 'Hvordan opretter jeg en profil?'). 

Herefter skal du gå til 'Min konto' og vælge 'Køb tilgængelige produkter'. Nederst på siden kan du nu vælge 'Gavekort' 

Kan jeg ændre min billet fra for eksempel barn til voksen?

Ja, det kan du gøre online. Du skal gå ind på din profil på billet.dbu.dk, og vælge den billet du ønsker at opgradere. Inde fra oversigten på den pågældende billet, vil der være en knap der hedder "Billetopgradering". Ved at trykke på denne knap, kan man, ved betaling af differencen, opgradere en ung-billet til en voksenbillet.

Du kan også gøre det på kampdagen i en af vores billetvogne ved stadion. Her skal du samtidig betale differencen mellem de to billetter samt et gebyr.

Hvad er aldersgrænsen på en børnebillet?

Man skal være under 16 år. 

Kan jeg returnere/fortryde køb af billetter?

Nej, billetter kan ikke returneres - uanset type.

Jeg har glemt at bruge min rabat da jeg bestilte billetter. Kan jeg gøre det efterfølgende?

Man kan ikke få rabat på efterbevilling. Har du således ikke benyttet din rabatmulighed ved køb, kan det ikke ændres. Dette gælder også for fanklubmedlemmer og sæsonkortholdere. 

Må jeg tage et spædbarn med på stadion?

En landskamp i Parken er en fantastisk oplevelse! Vi anbefaler altid, at man overvejer Familietribunen, hvis man tager til landskamp med sine børn. Desuden skal du være opmærksom på, at B-tribunen er betegnet som stemningstribunen – og det kan mærkes, når man står der. Det er tilmed tilladt at ryge på Nedre B-tribunen. Dog skal dit barn have sin egen plads.

MEDLEMSKAB

Kan du ikke bruge din Abonnementsrabat?

Hvis du har problemer med at tilføje din abonnementsrabat, så skal du tjekke følgende:

  • At du har valgt det prisområde der er inkluderet i dit abonnement. SE OMRÅDER.
  • At ingen af dine tilføjede venner allerede har brugt din abonnementsrabat
    Læs mere om Venne-funktion HER.

    Hvis du efter disse tjek ikke har fået løst dit problem, så skal du skrive til billetsalg@dbu.dk
Hvordan foregår betalingen for et fanklubmedlemskab?

Når du tegner et ForDanmark-medlemskab, overgår det til en abonnementsløsning, hvilket betyder, at vi automatisk trækker et månedligt eller årligt kontingent. Prisen for et medlemskab af ForDanmark Basis er eksempelvis 100 kr. om året.

Er mit medlemskab personligt?

Ja, det er det.

Vi synes, det er mest fair, hvis vi ved, hvem Fanklubbens medlemmer er. Derfor har vi valgt, at det enkelte medlemskab skal være bundet op på en unik bruger. På den måde sikrer vi os, at fordele og loyalitetspoint havner hos dem, der er allermest loyale.

Får jeg et fysisk kort tilsendt?

Nej. Et medlemskab af ForDanmark er et digitalt produkt. Du vil derfor ikke modtage et fysisk kort.

Hvordan registrerer jeg medlemskaberne til mine medfans’ profiler?

Hvis du køber flere medlemskaber fra én profil, er det vigtigt at huske at registrere de øvrige medlemskaber til dem, du køber medlemskabet for. Dette gør du i forbindelse med dit køb. Når du opretter medlemskabet, er det også dig, der årligt betaler for fornyelsen.

Kan jeg administrere køb af billetter for alle de fanklubmedlemskaber jeg har købt?

Hvis du har købt flere medlemskaber på én profil, kan du kun få rabat på det ene medlemskab, der er tilknyttet din profil. De øvrige medlemskaber skal administreres af de profiler, du har registreret til de andre unikke profiler.

Med vores venne-funktion kan du administrere køb af billetter i en gruppe af medlemmer og derved få medlemsrabat for de øvrige medlemmer.

Se hvordan du bruger venne-funktionen HER.

Findes der både Voksen- og Børnemedlemskaber?

Ja, som noget nyt er der i For Alle-abonnementet åbnet op for, at der både kan købes voksen og børne-abonnement.

Jeg ønsker ikke længere at være medlem af Herrelandsholdets Fanklub. Hvad gør jeg?

Det ærgrer os, at du ikke længere ønsker at være en del af Herrelandsholdets Fanklub. Hvis du ønsker at melde dig ud, vil du miste forkøbsret, rabatter og andre medlemsfordele.

Vi skal bruge en skriftlig bekræftelse for at melde dig ud med ovenstående betingelser til billetsalg@dbu.dk.

Hvor er mine loyalitetspoint?

Du kan se din samlede pointsum ved at logge ind på www.billet.dbu.dk. Tryk herefter på dit navn oppe i højre hjørne og gå til ”Min konto”. Herfra kan du vælge fanen "Loyalitetspoint".

Billetter skal personliggøres, derfor kan du først se dine loyalitetspoint, når billetter er tildelt din profil. Se evt. denne videoguide, som forklarer, hvordan man tildeler en billet til en ejer.

For at finde gamle billetter frem kan du enten finde dem under din transaktionsliste eller ved deaktivere ”vis kun aktive” under dine billetter, så du også kan se de tidligere kampe.

Du kan få loyalitetspoint bagudrettet for kampe spillet i det indeværende år. Point for tidligere kampe kan altså ikke længere blive registreret. 

Hvordan optjener jeg loyalitetspoint?

Du optjener loyalitetspoint ved at være medlem af ForDanmark.

Du optjener desuden loyalitetspoint ved at se landskampe med Herrelandsholdet.

Find overblik og mere info om loyalitetspoint HER.

Får mine venner også loyalitetspoint, selvom jeg køber billetterne?

Først og fremmest skal hver enkelt af de venner, du køber til, have sin egen billetprofil. Dette er den eneste måde, hvorpå der kan tilskrives loyalitetspoint. 

Når du køber billetterne, skal du huske at registrere mailen på den enkelte persons billetprofil til hver enkelt billet.

På denne måde sikres det, at der tilskrives loyalitetspoint til hver enkelt profil.