Kvindelandsholdet
Tirsdag aften indleder Kvindelandsholdet VM-jagten, når Serbien er modstanderen i Horsens. Aftenens opgør er det første indbyrdes møde med serberne i tolv år. Bliv lidt klogere på aftenens modstander her.
Nadia Nadim i det seneste møde med Serbien i 2014. Foto: fodboldbilleder.dk

Kvindelandsholdet skyder landsholdsåret og VM-jagten i gang i aften, hvor Serbien er modstanderen i Horsens. Bliv lidt klogere på kampens serbiske modstander her.

DET SERBISKE LANDSHOLD I 2026

Serbien er pt. placeret som nummer 33 på FIFA's verdensrangliste (Danmark er nummer 14).

Det serbiske kvindelandshold har fortsat til gode at deltage ved en stor slutrunde, hvor man aldrig er lykkedes med at kvalificere sig til hverken VM eller EM.

I den netop overståede udgave af Nations League oplevede man dog en betydelig fremgang. Serbien sikrede sig her oprykning til A-laget via en gruppesejr foran Danmarks playoff-modstandere fra Finland, Ungarn og Belarus.

SPILLERNE

Stammen på det serbiske landshold er udgjort af en række erfarne spillere tilsat enkelte nye, unge navne.

Milica Mijatovic er Serbiens vel nok mest erfarne spiller på kvindesiden. Udover at have trukket landsholdstrøjen over hovedet i mere end 15 år, har hun været forbi en lang række europæiske klubber i bl.a. Sverige og Italien. Pt. spiller hun for Ankara BB i den bedste tyrkiske række.

Af andre navne er det værd at nævne FC Bayerns Jovana Damnjanovic, som også er en erfaren målscorer for landsholdet, den 21-årige Nina Matejic, som især viste sig skarp i Nations League, samt Allegra Poljak og den blot 19-årige Aleksandra Gajic i forsvaret.

DE INDBYRDES OPGØR

Aftenens opgør er blot tredje møde mellem et dansk og serbisk kvindelandshold i historien. De foregående opgør resulteret i én dansk sejr og én uafgjort.

Seneste indbyrdes møde var tilbage i 2014 på Vejle Stadion - ligeledes i en VM-kvalifikationskamp.

Her blev det til en dansk 3-1-sejr på mål af nuværende assistenttræner, Johanna Rasmussen, Mariann Gajhede Knudsen og Nanna Christiansen.

Se højdepunkter fra den kamp herunder.