Hej! Jeg hedder Hutli!

Jeg kan godt lide fodbold.
Altså, rigtig godt.
Jeg kan også lide at heppe. Og at kramme. Og at stå på løbehjul gennem stadion.

Jeg er altid med landsholdet.
Når de vinder, og når de taber.
Men jeg råber lige højest, når de vinder – for så kan man alligevel ikke høre noget som helst.

Vil du heppe med mig?
Så råber vi: Jaaa, ja, ja ja hutliHUT!
Det lyder tosset, men det virker hver gang. (Næsten).

Og ved du hvad?
Fodbold er sjovest, når man spiller sammen.
Hvis man spiller alene, ender man bare med at skyde bolden ud i hækken – og så skal man hente den selv.
Det har jeg prøvet. Fire gange.

Herunder kan du gå på opdagelse i fodboldens historie. Og møde Hutli. Hutli er nemlig landsholdenes helt egen maskot.

MØD HUTLI I FANZONEN

Du kan møde Hutli i fanzonen inden Herrelandsholdets kamp mod Belarus den 15. november!


HVORNÅR
: 15. november, kl. 15.00-19.45

HVOR: Fanzonen, Øster Allé (ml. Parken og Edel Sauntes Allé).

Vidste du, at…

  • Hutli er dansk fodbolds nye ven.

  • Navnet kommer fra råbet: “Jaaa, ja, ja ja hutlihut!” fra EM i 1992.

  • Danmark har 17 seje landshold, og Hutli er deres alle sammens ven.

  • Hutli elsker kram, sjov og highfives.

  • Hutli kan finde på spilopper. Som at lave kaninører, sprøjte på dig med sin vandpistol. Eller snyde dig i en highfive.

  • Hutli rejser med landsholdene når de på udebane. Men allerbedst kan den lide at være på hjemmebane. Sammen med fansene. Sammen med dig.

HVAD ER DBU?

DBU står for Dansk Boldspil-Union.

Det lyder lidt fint. Men det betyder bare, at det er dem, der passer på fodbolden i Danmark.

De sørger for, at alle kan spille. Drengene. Pigerne. Børnene. De voksne.

Og så har de ansvaret for landsholdene – dem, der spiller mod andre lande.

LANDSHOLDENE GENNEM TIDEN

Der var engang – for mega mange år siden – at Danmark spillede sin allerførste fodboldkamp.

Det var i 1908.

Dengang havde de sådan nogle mærkelige, lange shorts, og bolden var brun og tung.

Især hvis det regnede.

Men de var gode. Altså virkelig gode.

Siden dengang har Danmark spillet i hele verden.

Nogle gange vandt de.

Andre gange tabte de, men så sagde de bare: “Pyt, vi prøver igen.”

For sådan er det jo.

Måske har du hørt om dengang i 1992, hvor Danmark vandt EM?
Hele landet jublede!

Folk hoppede i springvandet, og nogen malede deres maver røde og hvide.

Det var en fest.

Og så var der engang i 2009, hvor kvindelandsholdet vandt 15–0 over Georgien.

Femten!

Det er så mange mål, at man næsten bliver rundtosset af at tælle dem.

Nogle dage går alt godt.

Andre dage går bolden i stolpen, og nogen vælter over snørebåndene.

Men Hutli er der altid.

Når Danmark scorer.

Når Danmark taber.

Jeg hopper. Jeg hepper. Jeg jubler.

For jeg elsker, når vi kæmper sammen.

Når du møder mig, kan du give mig en highfive.

Eller danse lidt.

Eller bare kramme mig, hvis du tør.

Jeg lugter lidt af græs – men det gør fodboldspillere også.

Og husk noget vigtigt:

Fodbold skal være sjovt.

Også selvom man taber.

(Og især hvis man laver tunnel på sin far.)

I dag har Danmark 17 landshold.

Sytten!

Det er vildt mange målmandshandsker og fodboldtrøjer.

Men de fleste kender bedst Herrelandsholdet og Kvindelandsholdet.

Dem, som hele Danmark hepper på.

Nogle gange endda så højt, at katten gemmer sig under sofaen.

Så husk det:

Historien om DBU og landsholdene er historien om Danmark, der spiller sammen.

Og når Hutli er med på sidelinjen – så bliver det aldrig kedeligt.

Måske lidt fjollet.

Men aldrig kedeligt.