Foto: fodboldbilleder.dk
Den 26. november sætter Kvindelandsholdet kurs mod det sydlige Spanien. Her venter en træningssamling, der giver landstræner Jakob Michelsen, staben og spillerne mulighed for at forberede sig frem mod forårets VM-kvalifikation.
I dag blev der sat navne på de 23 spillere, som udgør truppen til denne samling og dermed også træningskampen mod Norge mandag den 2. december.
Der er fire nye navne, når man sammenligner med den trup, der slog Finland 8-1 samlet over to Nations League-playoffkampe i oktober.
Midtbanespiller Karen Holmgaard fra Everton er tilbage fra en skadespause, og det samme gælder HB Køge-keeper Alberte Vingum. Til gengæld er Amanda Brunholt og Sofie Bredgaard at finde på skadeslisten denne gang.
Der er også comeback til Sofie Junge (FC Badalona) og Caroline Møller (SL Benfica), som senest har fået minutter i landsholdstrøjen henholdsvis mod Wales (Nations League) i september 2023 og mod Island (træningskamp) i december 2024.
Se hele truppen herunder: