Kvindelandsholdet
Fredag er det endelige kampprogram for Kvindelandsholdets VM-kvalifikation faldet på plads. Danmark åbner kvalifikationen hjemme mod Serbien den 3. marts. Se hele kampprogrammet herunder.
Foto: fodboldbilleder.dk

Kvindelandsholdet skal i 2026 forsøge at kvalificere sig til VM-slutrunden i Brasilien i sommeren 2027.

Fredag er kampprogrammet er for hele VM-kvalifikationen blevet offentliggjort - og dermed også for gruppe A1, hvor Danmark møder Sverige, Italien og Serbien.

Kvindelandsholdet både åbner og lukker kvalifikationen mod Serbien i henholdsvis marts og juni.

Spillesteder for de danske kampe offentliggøres, så snart de er fastlagt, hvorefter et billetsalg også åbner.

Se hele kampprogrammet her:

Hvordan fungerer kvalifikationen?

Kvindernes VM-kvalifikation hænger, ligesom EM-kvalifikationen, uløseligt sammen med Nations League-formatet.

Nationerne er, ligesom i Nations League, inddelt i tre lag, hvor Danmark er placeret i det øverste lag - A-laget.

I A-laget var Danmark seedet i Pot 3 ud af 4. Sverige kom fra Pot 1, Italien fra Pot 2 og Serbien fra Pot 4.

Der er fire puljer i A-laget, hvor kun de fire puljevindere kvalificere sig direkte til VM.

De tre resterende nationer i hver pulje er dog garanteret en playoff-plads, hvor man altså får en ekstra chance for kvalifikation.

Playoff-kampene sker i første omgang mod modstandere fra de andre lag - B og C.

Læs mere om formatet for kvalifikationen hos UEFA HER.