Det er en blanding af velkendte og nyere navne, der skal kæmpe for de danske farver, når Herrelandsholdet i september begynder jagten på at komme til VM i Mexico, USA og Canada med en hjemmekamp i Parken mod Skotland og en udekamp i Piræus tre dage senere mod Grækenland.
Landstræner Brian Riemer har udtaget 23 spillere til de to kampe, og blandt dem er der et glædeligt comeback til FC Barcelonas Andreas Christensen, som ikke har været med siden EM i 2024 pga skader. Derudover byder truppen blandt andre på anfører Pierre Emile-Højbjerg, Morten Hjulmand og Kasper Schmeichel.
I truppen er der 11 spillere med under 10 landskampe herunder Victor Froholdt, Patrick Dorgu og Mika Biereth, og Victor Jensen fra FC Utrecht er for første gang udtaget til Herrelandsholdet.
Du kan se hele truppen herunder.