Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til billetter, medlemskaber eller blot brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte vores billetsupport.

Vi sidder klar på telefonen mandag og onsdag mellem kl. 12-15.

Derudover kan du altid sende en mail - så vender vi tilbage hurtigst muligt.

ofte stillede

spørgsmål

GENERELLE SPØRGSMÅL

Hvordan opretter jeg en profil?

Har du tidligere haft en billetprofil, skal du gøre følgende:  
1. Gå til DBU's billetside - www.billet.dbu.dk 
2. Tryk Log ind 
3. Tryk Glemt kodeord
4. Aktiver din konto via det link, du får tilsendt i din mailindbakke (vær opmærksom på, at den kan lande i spam-filteret grundet privatindstillinger) 
5. Indtast et kodeord
Når ændringerne er gemt, kan du logge ind på din profil 

Er du ny bruger på vores billetplatform, skal du:  
1. Gå til DBU's billetside - www.billet.dbu.dk 
2. Tryk Opret konto 
3. Indtast e-mail 
4. Indtast oplysninger 
5. Aktiver din konto via det link, du får tilsendt i din mailindbakke (vær opmærksom på, at den kan lande i spam-filteret grundet privatindstillinger) 

Jeg kan ikke logge ind?

Hvis du ikke kan logge ind, så kan det skyldes flere ting. 

1. Måske prøver du at logge ind på www.dbu.dk. Det er vigtigt, at du logger ind på www.billet.dbu.dk 

2. Måske er din konto endnu ikke aktiveret. I tilfælde af dette skal du aktivere din konto ved at at trykke "Opret konto".

Hvis ikke disse punkter hjælper, kontakt da billetsalg@dbu.dk.

Hvornår spiller Herrelandsholdet kampe?

Du kan finde kommende kampe HER. 

Kan jeg logge ind med en profil fra andre DBU-platforme?

Nej det kan du ikke. Selvom du for eksempel har en bruger på DBU.dk eller i Fodbold app'en, er dette en anden platform, og den er derfor ikke aktiv på billetsiden. Du kan dog bruge den samme mail til at oprette dig på www.billet.dbu.dk.

Jeg har oprettet en konto. Hvorfor modtager jeg ikke en aktiveringsmail?

Vi oplever i nogle tilfælde, at aktiveringsmailen havner i modtagerens spamfilter. Så tjek, om den ligger her. 

Hvordan opbevarer vi dine betalingsoplysninger?

Vi har en indløsningsaftale med Clearhaus, som står for opbevaring af de betalingsoplysninger, vi har på dig.

BILLETTER

Hvorfor har jeg ikke modtaget en mail til køb af billetter?

Det kan være, at mailen er endt i dit spamfilter. Kig derfor i dit spamfilter. 

For at DBU kan få lov at kontakte dig vedrørende nyheder, billetkøb og lignende, skal du give lov til dette, ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. 

Hvis du tror, at du er gået glip af mail fra DBU, kan det være fordi, du har afmeldt DBUs nyhedsbrev. Tjek derfor om du er tilmeldt vores nyhedsbrev. 

Hvis ikke du er tilmeldt, kan du tilmelde dig DBU's nyhedsbrev her 

Hvor mange billetter kan jeg købe?

Det er forskelligt hvor mange billetter man kan købe. Du kan læse mere om hvad der er inkluderet i dit medlemskab eller abonnement her.

Til alle Herrelandsholdets hjemmekampe, er der en grænse på to billetter pr. Basis-medlemskab i forsalget til fanklubben. Med brug af vores Venne-funktion kan man få mulighed for at købe flere billetter.

Går en kamp i løssalg, vil salget som udgangspunkt være ubegrænset.

Billetsalget til Kvindelandsholdets kampe er som udgangspunkt ubegrænset.

Når billetsalget starter, vil du altid kunne finde mere information i mails, her på ForDanmark eller på billet.dbu.dk. 

Kan jeg ændre min billet fra for eksempel barn til voksen?

Ja, det kan du gøre online. Du skal gå ind på din profil på billet.dbu.dk, og vælge den billet du ønsker at opgradere. Inde fra oversigten på den pågældende billet, vil der være en knap der hedder "Billetopgradering". Ved at trykke på denne knap, kan man, ved betaling af differencen, opgradere en ung-billet til en voksenbillet.

Du kan også gøre det på kampdagen i billethuset ved stadion. Her skal du samtidig betale differencen mellem de to billetter samt et gebyr.

Jeg har glemt at bruge min rabat da jeg bestilte billetter. Kan jeg gøre det efterfølgende?

Man kan ikke få rabat på efterbevilling. Har du således ikke benyttet din rabatmulighed ved køb, kan det ikke ændres. Dette gælder også for fanklubmedlemmer og sæsonkortholdere. 

Hvordan anvender jeg vouchers og gavekort?

Når du køber billetter eller sæsonkort, har du mulighed for at anvende udstedte vouchers eller gavekort. Disse skal indtastes i rabatkodefeltet i forbindelse med køb af billetter. 
 
Bemærk, at der kun kan anvendes én voucher/rabatkode pr. billet. 

Hvad betyder det, at der kan være begrænset udsyn?

Det betyder, at der kan være objekter der, i hele eller delvise momenter af kampen, kan forstyrre dit udsyn til kampen.  

Bemærk, at et forstyrret udsyn også kan være tilfældet for normalt kategoriserede billetter. Det vurderes dog ikke at være i samme grad som billetter kategoriseret med "Begrænset udsyn".   

Hvordan gør jeg, hvis jeg gerne vil købe en kørestolsplads og ledsagerplads?

Hvis du ønsker at købe en kørestolsplads eller ledsagerplads, kan du henvende dig til DBU på billetsalg@dbu.dk.

I mailen skal du skrive til hvilken kamp du ønsker billet, og om der skal være ledsager med. Der kan max. tilføjes én ledsager pr. kørestolsplads. I emnefeltet skal du skrive "Kørestolsplads til Landskamp".

Kan jeg reservere billetter?

Nej, det kan du desværre ikke.

Hvordan køber jeg et gavekort?

For at købe et gavekort skal du gå til www.billet.dbu.dk og logge ind på din profil (hvis du ikke allerede har en profil, kan du se, hvordan du opretter én under 'Hvordan opretter jeg en profil?'). 

Herefter skal du gå til 'Min konto' og vælge 'Køb tilgængelige produkter'. Nederst på siden kan du nu vælge 'Gavekort' 

Hvad er aldersgrænsen på en børnebillet?

Man skal være under 16 år. 

Det kun muligt at købe børnebilletter i udvalgte områder. Du kan se hvor på stadionoversigten under Billetsalg.

 

Kan jeg returnere/fortryde køb af billetter?

Nej, billetter kan ikke returneres - uanset type.

Må jeg tage et spædbarn med på stadion?

En landskamp i Parken er en fantastisk oplevelse! Vi anbefaler altid, at man overvejer Familietribunen, hvis man tager til landskamp med sine børn. Desuden skal du være opmærksom på, at B-tribunen er betegnet som stemningstribunen – og det kan mærkes, når man står der. Det er tilmed tilladt at ryge på Nedre B-tribunen. Dog skal dit barn have sin egen plads.

MEDLEMSKAB

Hvorfor virker min abonnementsrabat ikke?

Hvis du har problemer med at tilføje din abonnementsrabat, så skal du tjekke følgende:

  • At du har valgt det prisområde der er inkluderet i dit abonnement. SE OMRÅDER.
  • At ingen af dine tilføjede venner allerede har brugt din abonnementsrabat
    Læs mere om Venne-funktion HER.
  • Om dit abonnement er betalt. Ikke-betalte abonnementer bliver sat på hold, og abonnementsfordelene inddrages til det udestående er betalt. 

    Hvis du efter disse tjek ikke har fået løst dit problem, så skal du skrive til billetsalg@dbu.dk
Hvordan foregår betalingen for et fanklubmedlemskab?

Når du tegner et ForDanmark-medlemskab, overgår det til en abonnementsløsning, hvilket betyder, at vi automatisk trækker et månedligt eller årligt kontingent. Prisen for et medlemskab af ForDanmark Basis er eksempelvis 100 kr. om året. Ønsker du at se dine kommende trækninger kan du finde dem under "mine abonnementer" på din profil på billet.dbu.dk. 

Er mit medlemskab personligt?

Ja, det er det.

Vi synes, det er mest fair, hvis vi ved, hvem Fanklubbens medlemmer er. Derfor har vi valgt, at det enkelte medlemskab skal være bundet op på en unik bruger. På den måde sikrer vi os, at fordele og loyalitetspoint havner hos dem, der er allermest loyale.

Findes der både Voksen- og Børnemedlemskaber?

Ja, vores For Alle-abonnement udbydes både som voksen og børne-abonnement. 

Jeg ønsker ikke længere at være medlem af Herrelandsholdets Fanklub. Hvad gør jeg?

Det ærgrer os, at du ikke længere ønsker at være en del af Herrelandsholdets Fanklub. Hvis du ønsker at melde dig ud, vil du miste forkøbsret, evt. aktive billetter hentet med sine medlemsfordele, rabatter og andre medlemsfordele.

Et Basis-medlemskab kan opsiges på din profil under "mine abonnementer". Det er muligt at opsige sit medlemskab så længe man ikke har et udestående.

Et ForDanmark-abonnement kan opsiges med en skriftlig bekræftelse med ovenstående betingelser til billetsalg@dbu.dk.

Hvor er mine loyalitetspoint?

Du kan se din samlede pointsum ved at logge ind på www.billet.dbu.dk under "loyalitetspoint"-fanen på din profil. Her vil du også kunne finde vilkårene for vores loyalitetsprogram. 

Du kan få loyalitetspoint bagudrettet for kampe spillet i det indeværende år. Point for tidligere kampe kan altså ikke længere blive registreret. 

Hvordan optjener jeg loyalitetspoint?

Du optjener loyalitetspoint ved at have et aktivt medlemskab af ForDanmark.

Du optjener desuden loyalitetspoint ved at se landskampe med Herrelandsholdet. Du kan se alle vilkårene for loyalitetsprogrammet på din loyalitetspoint-side på din billet.dbu.dk-profil. 

Find overblik og mere info om loyalitetspoint her.

Får mine venner også loyalitetspoint, selvom jeg køber billetterne?

Først og fremmest skal hver enkelt af de venner, du køber til, have sin egen billetprofil med et aktivt medlemskab eller abonnement. Dette er den eneste måde, hvorpå der kan tilskrives loyalitetspoint. 

Når du køber billetterne, skal du huske at registrere mailen på den enkelte persons billetprofil til hver enkelt billet.

På denne måde sikres det, at der tilskrives loyalitetspoint til hver enkelt profil.

Du kan læse mere om loyalitetspoint her.