VM 2022

HOLDET ER KLAR. ER DU?

...Ellers bliver du det her!

Her på siden forsøger vi at samle alle de mest relevante informationer til din VM-slutrunde - hvad end du tager afsted eller følger med på afstand hjemme fra Danmark.

Du kan både finde informationer omkring alt det udenfor banen - Qatar, deres værtskab, rejsevejledninger mm. - samt alt det på banen - den danske trup, vores modstandere osv..

Vi har også sammensat en række quizzer, hvor du har mulighed for at vinde fede præmier. De bliver løbende udskiftet gennem slutrunden, så sørg for at holde øje! 

 

INFO OM VM 2022

Med hjælp fra Amnesty International har vi samlet en række informationer om værtslandet med fokus på menneskerettighedssituationen og andre aspekter, der kan være relevante at være opmærksom på for alle danske fans - både jer der tager afsted, og jer der følger med hjemmefra.

På siden kan du også finde link til Udenrigsministeriets rejsevejledning for Qatar.

VM QUIZ

Ligesom Landsholdet har du under hele VM-slutrunden mulighed for at vise, at du hører til blandt de bedste.

Vi har nemlig sammensat en række quizzer, hvori du kan teste din viden om bl.a. VM-historien, Danmarks præstationer ved VM og vores modstandere. Vis at du ved meget mere end både din far, søster og dine venner, når det kommer til VM-bold!

Ved deltagelse i hver quiz, har du mulighed for vinde den ultimative fan-pakke bestående af landsholdstrøjer, halstørklæder, hatte og flag!

Der er en ny quiz hver uge under VM, så længe Danmark er med.

STORSKÆRM OG FODBOLDFEST I BELLA ARENA

Sammen med DBU inviterer TV2, DR og Bella Group de danske fans til storskærmsvisning af Danmarks kampe i Bella Arena i København - startende med kampen mod Frankrig den 26. november!

Find mere info om arrangementerne ved at klikke herunder, hvor du også kan tilmelde dig begivenhederne på Facebook.

VM-TRUPPEN

1. Kasper Schmeichel (OGC Nice)

16. Oliver Christensen (Hertha BSC)

22. Frederik Rønnow (Union Berlin)


4. Simon Kjær (AC Milan)

6. Andreas Christensen (FC Barcelona)

2. Joachim Andersen (Crystal Palace)

3. Victor Nelsson (Galatasaray)

17. Jens Stryger Larsen (Trabzonspor)

5. Joakim Mæhle (Atalanta)

13. Rasmus Nissen Kristensen (Leeds United)

26. Alexander Bah (Benfica)


18. Daniel Wass (Brøndby IF)

8. Thomas Delaney (Sevilla FC)

23. Pierre Emile Højbjerg (Tottenham Hotspur FC)

15. Christian Nørgaard (Brentford FC)

10. Christian Eriksen (Manchester United)

14. Mikkel Damsgaard (Brentford FC)

7. Mathias Jensen (Brentford FC)

25. Jesper Lindstrøm (Eintracht Frankfurt)

24. Robert Skov (Hoffenheim)


12. Kasper Dolberg (Sevilla FC)

21. Andreas Cornelius (F.C. København)

11. Andreas Skov Olsen (Club Brügge)

19. Jonas Wind (VfL Wolfsburg)

9. Martin Braithwaite (RCD Espanyol)

20. Yussuf Yurary Poulsen (RB Leipzig)

 

 

VORES MODSTANDERE

Er du ikke lige skarp på alle vores VM-modstandere? Eller har du bare brug for lidt ekstra fakta, du kan slynge ud mellem fadøllene?

Så læs med herunder, hvor vi forsøger at give en lille introduktion til vores tre modstandere i det indledende gruppespil.

 

TUNESIEN

22. november, kl. 14.00

Placering på verdensranglisten pr. 06.10.2022: nr. 30

Landstræner: Jalel Kadri (siden 2022)

Største profiler: Wahbi Khazri (Montpellier), Youssef Msakni (Al-Arabi), Ferjani Sassi (Al-Duhail)

- Tunesien kvalificerede sig til VM ved først at vinde deres kvalifikationsgruppe over Ækvatorialguinea, Zambia og Mauretanien, hvorefter man over to opgør besejrede Mali i den afgørende playoff-runde. Tunesien har tidligere deltaget ved seks VM-slutrunder.

Fun fact: Et dansk A-landshold har blot mødt Tunesien to gange før i historien - ved OL i 1960 og i en testkamp op til VM 2002. Begge gange er det endt med dansk sejr på henholdsvis 3-1 og 2-1.


FRANKRIG

26. november, kl. 17.00

Placering på verdensranglisten pr. 06.10.2022: nr. 4

Landstræner: Didier Deschamps (siden 2012)

Største profiler: Kylian Mbappé (Paris Saint-Germain), Antoine Griezmann (Atlético Madrid), Olivier Giroud (AC Milan)

- Frankrig gik ubesejret gennem kvalifikationen til VM i en gruppe med Ukraine, Finland, Bosnien & Herzegovina og Kazakhstan. Fem sejre og tre uafgjorte var facit, hvor især en knusende 8-0 sejr på hjemmebane mod Kazakhstan står ud som et højdepunkt. Fransk kvalifikationstopscorer blev Antoine Griezmann. Frankrig har tidligere deltaget i 16 slutrunder, hvoraf de har vundet to - i 1998 og 2018.

Fun fact: Hvis den franske målmand, Hugo Lloris, får spilletid i alle tre gruppekampe, tangerer han den nuværende rekord for flest kampe for det franske landshold. Den nuværende rekordholder er Lillian Thuram med 142 kampe - Lloris har inden slutrunden spillet 139 kampe.


AUSTRALIEN

30. november, kl. 16.00

Placering på verdensranglisten pr. 06.10.2022: nr. 38

Landstræner: Graham Arnold (siden 2018)

Største profiler: Mathew Leckie (Melbourne City), Aaron Mooy (Celtic), Mathew Ryan (F.C. København)

- Det australske landshold har haft en lang vej mod VM-slutrunden efter at være endt på en tredjeplads i deres gruppe i den asiatiske kvalifikation efter både Saudi-Arabien og Japan. Herefter måtte de først besejre De Forenede Arabiske Emirater med 2-1, inden de mødte Peru i den afgørende kamp om VM-deltagelsen. Her sejrede australierne efter straffesparkskonkurrence og to brændte spark fra Peru. Australien har tidligere deltaget ved seks VM-slutrunder.  

Fun fact: Den tidligere Brøndby-træner, René Meulensteen, er i dag assistenttræner for det australske mandskab. Meulensteen efterfulgte i 2006 Michael Laudrup som træner på Vestegnen, hvor det dog kun blev til seks måneder på posten.

 

BLIV KLÆDT PÅ TIL FODBOLDFEST

Lad os sammen skabe en rød-hvid fest i Danmark, der kan mærkes hele vejen ned til spillerne på banen! 

Hos landsholdsshoppen.dk er du dækket ind på landsholdsudstyr, ligegyldigt om du står og skråler foran storskærmen, sidder til årets julefrokost med vennerne eller snupper en stille aften i sofaen.

Tjek det hele ud ved at klikke herunder.