KVINDELANDSHOLDET HYLDER FANSENE I STORKAMP FØR VM
Spanien er modstanderen i sidste VM-test. Kampen spilles den 5. juli kl. 18:00 på Gladsaxe Stadion.
Der vil være fanzone på kunstgræsbanen ved siden af stadion inden kampen med masser af sjove fodboldaktiviteter.
Alle billetter til kampen koster 50kr.
BILLETTER
Billetter til kampen er unummererede og vil gælde til én af de to langside-tribuner. Der vil stå på din billet, hvilken tribune og indgang du skal benytte dig af.
Du kan finde overblik over stadion, indgange og fanzone under punktet "Indgang til stadion" længere nede.
FANZONE
Der vil være fanzone på kunstgræsbanen ved siden af stadion inden kampen med masser af sjove fodboldaktiviteter.
Se fanzonens placering på kortet under "Indgang til stadion".
Her er der er lagt op til fed landsholdsstemning, hvor du blandt andet kan teste dine egne skills i eksempelvis Speedcage og Driblebane.
Du kan som sædvanligt også få malet Dannebrog på kinderne, så du kan blive helt kampklar 🇩🇰
Derudover har du også muligheden for at møde Kvindelandsholdets maskot Emma HU, ligesom der vil være mad, drikke og god musik i Fanzonen, så du kommer i den helt rette fodboldstemning!
Vi opfordrer alle til at komme i landsholdstøj, så vi får en rigtig fodboldfest! 🔴⚪
...Og mangler du en landsholdstrøje, er der rig mulighed for at få fingrene i én i merchandise-boden.
AKTIVITETER PÅ STADION
Da der desværre er langt til VM-slutrunden i Australien og New Zealand, vil Kvindelandsholdet benytte kampen mod Spanien til at hylde fansene og takke for den store, og stadigt voksende, opbakning, der har været de seneste år!
Derfor vil der, udover fanzone inden kamp, være fokus på at hylde alle de fremmødte danske fans på stadion - måske endda med et par overraskelser.
Vi opfordrer derfor alle til at være indenfor på stadion - allerede inden kampstart. Hvis du er i god tid, kan du også følge spillernes opvarmning, ligesom du kan være sikker på, at du også får mulighed for at byde spillerne velkommen, når de løber på banen fem minutter før startfløjt!
INDGANG TIL STADION
Billetter til kampen er unummererede og vil gælde til én af de to langside-tribuner. Der vil stå på din billet, hvilken tribune og indgang du skal benytte dig af.
Hjælp os med at få dig hurtigt ind på stadion:
Ved portene til stadion bliver du visiteret. Her skal du også vise billet. Hvis du allerede kan have din billet klar inden du stiller dig i kø til indgangen, går det meget hurtigere at få dig igennem, hvilket vil være en stor hjælp.
Du kan vise din billet på både mobil eller på udprintet papir.
FIND OVERBLIK OVER STADION OG INDGANGE HERUNDER.
