DANMARK - MONTENEGRO

SIDSTE KAMP I VM-KVALIFIKATIONEN

Montenegro kommer på besøg på Viborg Stadion i den sidste VM-kvalifikationskamp. Kampen spilles den 1. september kl. 18:00

Der vil være fanzone lige ved siden af stadion (Østtribunen) fra kl. 15.00 med masser af sjove fodboldaktiviteter.

BILLETTER

FANZONE

En landskamp handler ikke kun om de 90 minutter på banen. Hele stemningen frem til kampen fylder også meget, derfor er Fanzonen åben allerede fra kl. 15.00 ved Østtribunen.

Her er der er lagt op til fed landsholdsstemning lige ved stadion, hvor du for eksempel kan prøve Speedcage -  hvor hårdt kan du sparke? Driblebane - hvor hurtigt kan du drible? Du kan også få malet Dannebrog på kinderne som en ægte landsholdsfan, så du kan blive kampklar.

Kl. 16.45 kommer det danske U16-kvindelandshold forbi fanzonen og skriver autografer og svarer på spørgsmål omkring det at være landsholdsspiller.

Derudover har du også muligheden for at møde Kvindelandsholdets maskot Emma HU, ligesom der vil være mad, drikke og god musik i Fanzonen, så du kommer i den helt rette fodboldstemning!

Vi opfordrer alle til at komme i rødt landsholdstøj, så vi får en ”rød-hvid fest”!
Efter en tur i fanzonen kan du hoppe ind på stadion.

Alle er velkommen til at deltage i Fanzonen - uanset billet eller ej.

 

INDGANG TIL STADION

På din billet står der, hvilken indgang du skal benytte dig af for at komme ind på stadion.

Hjælp os med at få dig hurtigt ind på stadion:

Ved portene til stadion bliver du visiteret. Her skal du også vise billet. Hvis du allerede kan have din billet klar inden du stiller dig i kø til indgangen, går det meget hurtigere at få dig igennem, hvilket vil være en stor hjælp.

Du kan vise din billet på både mobil eller på udprintet papir.