
Der er EM i England - og de danske kvinder er selvfølgelig med!
EM 2022 afholdes i perioden 6. til 31. juli i England, hvor 16 hold kæmper om titlen som Europas bedste kvindelandshold!
Der skal spilles kampe i Brighton & Hove, London, Manchester, Milton Keynes, Rotherham, Sheffield, Southampton, Trafford og Wigan & Leigh. De danske kvinder spiller i gruppefasen kampe i London (Brentford) og Milton Keynes.
Her på siden samler vi al information om kampe, fanzoner og alt muligt andet, der er vigtigt for dig at vide - uanset om du rejser med til England eller ser kampen hjemmefra.
Siden opdateres løbende.
KAMPPROGRAM
Danmark - Tyskland
8. juli, kl. 20.00 (kl. 21.00 dansk tid) - Brentford Community Stadium, London
Vi åbner slutrunden med en kamp mod Tyskland på Brentford Community Stadium i London.
Senest vi mødte Tyskland ved en slutrunde var ved EM i Holland i 2017. Her blev det til en dansk 2-1 sejr i kvartfinalen - og lad os da endelig bare gentage det!
Vi bliver ca. 1300 danske fans på stadion til kampen mod Tyskland.
Der er oprettet en begivenhed på Facebook for kampen. Her deles al relevant information. Find den HER
Danmark - Finland
12. juli, kl. 17.00 (kl. 18.00 dansk tid) - Stadium MK, Milton Keynes
Anden kamp i puljen bliver mod Finland på MK Stadium i Milton Keynes - omkring 1,5 times kørsel fra vores mødested i Brentford.
Senest vi mødte Finland ved en slutrunde var ved EM i Sverige i 2013. Her spillede vi 1-1, hvilket var med til at sende Danmark videre fra den indledende gruppe på en bedre målscorer end finnerne.
Vi bliver ca. 700 danske fans på stadion til kampen mod Finland.
Der er oprettet en begivenhed på Facebook for kampen. Her deles al relevant information. Find den HER
Danmark - Spanien
16 juli, kl. 20.00 (kl. 21.00 dansk tid) - Brentford Community Stadium, London
Vores sidste kamp i den indledende gruppespil er mod Spanien på Brentford Community Stadium i London.
Senest vi mødte Spanien var i juni 2021 i en venskabskamp, som desværre blev tabt 0-3. Det var til gengæld den første spanske sejr i de 13 kampe Danmark og Spanien har spillet mod hinanden gennem historien!
Vi bliver ca. 1200 danske fans på stadion til kampen mod Spanien.
Der er oprettet en begivenhed på Facebook for kampen. Her deles al relevant information. Find den HER
BILLETTER
Hvordan virker UEFA's billetapp?
Du finder dine kampbilletter i UEFA's app. Er du i tvivl om, hvordan det helt præcist fungerer, kan du læse og se mere HER
MØDESTED OG FANZONE
Brentford
One Over The Ait
8 Kew Bridge Road
Brentford, London
Programmet for begge dage kommer til at se således ud:
(Alle tidspunkter er i britisk tid)
Kl. 15.00: Fanzonen åbner med bl.a. spisning, musik, ansigtsmaling og quiz.
Kl. 19.00: Anbefalet ankomst til stadion,
Kl. 20.00: Kampstart
Milton Keynes
Kampen mod Finland spilles i Milton Keynes, og her anbefaler vi, at man mødes i den officielle UEFA-fanzone, der er arrangeret i byen.
Adressen på fanzonen er:
Station Square
- lige udenfor Milton Keynes Central station
Det anbefales IKKE at gå til stadion. Der kører i stedet shuttle-busser fra fanzonen og direkte til stadion.
Mere info om fanzonen kan findes HER
Programmet for dagen kommer til at se således ud:
(Alle tidspunkter er i britisk tid)
Kl. 12.00: Fanzonen åbner.
Kl. 16.00: Anbefalet ankomst til stadion.
Kl. 17.00: Kampstart.
Du kan se en simpel oversigt over fanzonen (og udgang til shuttle-busser) her:

STADIONS
Herunder har vi samlet en smule info om de stadions, Kvindelandsholdet skal spille på i slutrundens indledende gruppespil.
NB! Siden opdateres løbende.
Brentford Community Stadium, London
- Kapacitet: 17.250
Brentford Community Stadium ligger i London-bydelen Brentford og er til daglig hjemmebane for Premier League-klubben, Brentford FC, og rugbyholdet, London Irish.
Under EM-slutrunden lægger stadion bl.a. græs til vores møder med Tyskland og Spanien.
Stadium MK, Milton Keynes
- Kapacitet: 30.000
Stadium MK ligger Milton Keynes - ca. 80 km nord for London - og er til daglig hjemmebane for Milton Keynes Dons kvinde- og herrehold, der spiller i henholdsvis National League South og League One.
Under EM-slutrunden lægger stadion bl.a. græs til vores møde med Finland.
REGLER VED INDREJSE TIL ENGLAND
Senest opdateret den 29/6
I øjeblikket er der ingen restriktioner på indrejse til England. Vi anbefaler dog altid, at man orienterer sig en ekstra gang inden afrejse.
Find Udenrigsministeriets rejsevejledning her: https://storbritannien.um.dk/rejse-og-ophold