2004 - 2011 ADIDAS ÆRAEN

HJEMME 2004 - 2005

Design: Adidas

Efter 25 år med Hummel-vimpler på ærmerne kom tyske Adidas på trøjen. 
Denne første landsholdstrøje fra deres hånd, havde iøjenfaldende hvide buer på hver sin side af brystkassen. 

Brugt i: 4-1 sejren over Rooney, Beckham og England i Parken 2005. 

Brugt af
: Peter Møller, Christian Poulsen

Detalje:
Et enkelt dannebrog blev placeret på venstre ærme og
på sokkerne. 

UDE 2004 - 2005

Design: Adidas

Første udebanetrøje fra Adidas havde samme design som hjemmebanetrøjen. Buerne på siden forblev i samme grå nuancer. 

Brugt i: 2-2 neglebideren i Istanbul mod Tyrkiet i 2005. Søren Larsen holder liv i VM-drømmen med en sen udligning.

Brugt af
: Per Krøldrup, Brian Priske 

Detalje:
Dannebrog på venstre ærme og sokkerne. 

HJEMME 2006 - 2007

Design: Adidas

Trøjen har et par meget karakteristiske, bølgende og bugtede buer på siderne, som passer fint til nationalsangen. Desværre har trøjen ikke mange gode minder. Den blev brugt i den skuffende EM-kvalifikations-kampagne frem mod EM i 2008. 

Brugt i: Den berygtede 3-3-svenskerkamp i Parken.

Brugt af
: Leon Andreasen, Jan Kristiansen 

Detalje:
Adidas-logoet er placeret på bagsiden af shortsene.

UDE 2006 - 2007

Design: Adidas

En omvendt version af hjemmebane-trøjen, som desværre ikke bragte meget held sportsligt set. 

Brugt i: 2-1 nederlaget til Spanien på Bernabeu, hvor Niclas Jensen og Morten Olsen blev vist ud i samme kamp. 

Brugt af
: Daniel Jensen, Leon Andreasen

Detalje:
Adidas-logoet er placeret på bagsiden af shortsene.

HJEMME 2007 - 2009

Design: Adidas

Lanceret mod Island til sidste kamp i den fallerede EM-kvalifikation mod slutrunden i 2008.
Trøjen er relativ simpel i sit design. Trøjen er mere slim-fit, end de forgående trøjer fra Adidas. 

Brugt i: 1-0-sejren over Sverige på Råsunda juni 2009.

Brugt af
: Thomas Kahlenberg, Jakob Poulsen

Detalje:
De hvide striber i bunden af trøjesiden smager lidt af VM 86-trøjen. 

UDE 2007 - 2009

Design: Adidas

Udebanetrøjen til VM 2010 genindførte de elegante nålestriber på landsholdstrøjen, som trækker tråde tilbage til udetrøjen i 1982. 

Brugt i: Alletiders 3-2-comeback mod Portugal på udebane i VM-kvalifikationen. Sejr over Lichtenstein, august 2016.

Brugt af
: Søren Larsen, Martin Bernburg

Detalje:
Logoet var centreret på trøjen for at give plads til spillernummer på højre side af brystkassen.

3. TRØJE 2007 - 2009

Design: Adidas

Det var første og sidste gang at Adidas lavede en tredje trøje til det danske herrelandshold.  Farvevalget var en genintroduktion af en gammel kending i farvekataloget omkring landsholdet.
Komplet kongeblå med røde sokker!

Brugt i: 1-1 venskabskamp mod Polen, hvor vi agerede testmodstander før polakkernes første EM-slutrunde i 2008.

Brugt af
: Dennis Sørensen, Thomas Rasmussen

Detalje: 
Trøjen var i et andet stof end første og anden trøjen. Denne sag er lavet i 'Formotion'-stof. 

HJEMME 2009 - 2011

Design: Adidas

VM-trøjen til slutrunden i Sydafrika i 2010. Lanceret mod Sydkorea på Esbjerg Stadion i 2009. 
De 11 stiplede linjer på tværs af brystet springer i øjnene. De repræsenterer en hyldest til kollektivet på det danske landshold og de 11 kæmpende spillere på banen.

Brugt i: 2-1 sejr over Portugal ved EM-kvalifikationen 2011. 

Brugt af
: Martin Jørgensen, Christian Eriksen 

Detalje:
De 11 striplede linjer på maven er også en hyldes til de 11 mest magiske øjeblikke i landsholdshistorien. Heriblandt Jesper Olsens mål mod England i 1983 - og Danmarks comeback mod Portugal i 2008.

UDE 2010 - 2011 

Design: Adidas

Udebanemodellen til VM i 2010. Et simpelt design uden alt for mange dikkedarer og detaljer. 
Trøjen er lavet i 'Climacool'-stof, som skulle holde spillerne 'fugtfri'. 

Brugt i: 2-1 sejren over Cameroun ved VM 2010.

Brugt af
: Søren Larsen, Dennis Rommedahl

Detalje:
Buede røde streger på skuldrende adskiller sig fra hjemmebane-trøjen.