1994 - 2000 DE GLADE 90'ere

HJEMME 1994 - 1996

Design: Hummel

En rigtig tidstypisk 90'er sag. De skæve Hummel-vinkler i siden bryder tidligere design på landsholdstrøjen. Sættet blev brugt i kvalifikationen til EM 96 og i King Fahd-triumfen. Shorts-designet er igen blevet mere simpelt med to farver og få detaljer. 

Brugt i: 2-0 sejr over Argentina i King Fahd Cup, 1995.

Brugt af
: Brian Steen Nielsen, Jens Risager

UDE 1994 - 1996

Design: Hummel

Udebanetrøjen er en opsigtsvækkende sag i trøjehistorien. Ærmerne er ikke ensfarvede - og den røde tone langs siden skiller sig ud. 
En version med Hummel-vinkler på kraven er også blevet brugt. 


Brugt i: 3-1 sejr over Belgien i EM-kvalifikationen 1995.

Brugt af
: Morten Wieghorst, Brian Steen Nielsen

HJEMME 1996 - 1997

Design: Hummel

Slutrundetrøjen fra EM i 1996. De traditionelle hvide ærmer er tilbage. Trøjen har et par bemærkelsesværdige striplede linjer på trøjen og shorts. 

Brugt i: Genial 3-1 sejr over Kroatien i VM-kvalifikationen 1997. 

Brugt af
: Marc Rieper, Mikkel Beck

UDE 1996 - 1997

Design: Hummel

Den officielle omvendte udebaneversion af slutrundetrøjen blev af ukendte årsager aldrig brugt i kamp. En smuk sag, ellers. 

Brugt i: Aldrig brugt i kamp.

Brugt af
: Aldrig brugt i kamp. 

3. TRØJE 1996 - 1997

Design: Hummel

En komplet blå version af trøjen blev lanceret i 1996-1997. Sættet blev blandt andet brugt på udebane mod Kroatien, som benytter rød/hvide skaktern, der overlapper med den danske hvide udebanetrøje. 
Dette sæt inddrager også det abstrakte skyggedesign med Hummel-vinkler. 

Brugt i: 1-1 mod Kroatien i VM-kvalifikation 1997.

Brugt af
: Jes Høgh, Jon Dahl Thomasson

UDE 1996 - 1997

Design: Hummel

Udebanetrøjen til slutrunden 96' og kvalifikationen til VM 98'.
Trøjen er helt hvid med røde vinkler og krave. 
På maven ses Hummels vinkler som mørke skygger. 

Brugt i: 1-1 kampen mod Portugal ved EM i 1996. 

Brugt af:
Claus Thomsen, Allan Nielsen

HJEMME 1998 - 2000

Design: Hummel

Slutrundesættet til VM i Frankrig 1998. Et stort DBU-vandmærke på maven springer i øjnene. Sættet huskes også for sit markante tryk med store skygger. 

Brugt i: En af historiens bedste landskampe. 3-2 nederlaget til Brasilien i VM-kvartfinalen 1998. 

Brugt af
: Brian Laudrup, Miklos Molnar

Detalje
: DBU-logoet er lavet i selvlysende glinsende materiale. Det skinner i mørke!

UDE 1998 - 2000

Design: Hummel

Udebanetrøjen som blev brugt ved VM i 1998 og den efterfølgende kvalifikation til EM 2000. Blandt andet i det legendariske comeback mod Italien i Napoli 1999.

Brugt i: 4-1 sejren over Nigeria ved VM 1998. 

Brugt af
: Ebbe Sand, Søren Colding

3. TRØJE 1998 - 2000

Design: Hummel

Det tredje sæt til VM indeholdt denne spraglede sag. Det futuristiske design blev også brugt som målmandstrøje ved slutrunden i Frankrig. 

Brugt i: Venskabskamp mod Tjekkiet i 1998.

Brugt af
: Ole Tobiasen, René Henriksen