03 jul 2021 16:50
#Wembley

LONDON CALLING

DBU Fodbold
Foto: fodboldbilleder.dk

VI ER I EM-SEMIFINALEN!

Her er vigtigt nyt om billetsalget til både semifinalen onsdag og den eventuelle finale (no jinx!) på Wembley i London.

SEMIFINALEN
Desværre har de britiske myndigheder IKKE givet lov til, at rejsende danske fans kan tage til semifinalen på Wembley. Det er vi helt vildt kede af. Og det er svært at forstå. Vi har prøvet alt, hvad vi har kunnet, for at finde en løsning. De rejsende danske fans har været en grundsten i succesen til EM.

Desværre er Wembley og England et lukket land for indrejsende fans. På nuværende tidspunkt er den eneste mulighed for at kunne komme på stadion – hvis du ikke bor i England - at følge de britiske myndigheder anvisninger. LÆS MERE HER.

De strenge indrejseregler i Storbritannien betyder, at ingen danskere, som ikke bor i Storbritannien, kan komme ind og se semifinalen, da man skal være i selvisolation i 10 dage, hvis man rejser ind i landet. Faktisk kan man risikere at blive afvist ved grænsen, hvis man tropper op med en EM-billet. 

5.800 engelsk-bosiddende danskere kan komme på Wembley
UEFA har givet muligheden for at kunne sælge billetter til danskere, der bor i England/UK. Det drejer sig om cirka 5.800 med rød-hvidt pas, der har chancen for at vise deres opbakning til de danske drenge.

Du registrerer dig som interesseret på billet.dbu.dk. 

Hvis du opfylder de britiske myndigheders krav om bopæl og anvisninger, så kan du få tilbudt billet. 

REGISTRER DIN TILMELDING TIL BILLET HER

DBU har sendt landsholdstrøjer og flag til Wembley til det danske afsnit, så de danske fans kan være godt klædt på til semifinalen.

LÆS UEFA-GUIDE TIL WEMBLEY HER

BILLETPRISER TIL SEMIFINALEN: 

Kategori 1 (langsiden): 595 euro 
Kategori 2 (i siderne på langsiden): 345 euro 
Kategori 3 (bag målet): 195 euro 
Fans first (fanbilletter bag målet): 85 euro 


I TILFÆLDE AF FINALE
Til finalen har UEFA lavet en særaftale med de britiske myndigheder om rejsende fans.

Aftalen betyder, at kvalificerede finalehold (som ikke er England) kan få 1.000 fans ind på stadion. De skal rejse i en striks ’smitte-boble’, hvor man skal ud og hjem samme dag. Som fan bliver man fløjet ind i chartret fly direkte fra Danmark. Fra lufthavnen tæt på London er der buskørsel direkte til stadion. Efter kampen bliver fans eskorteret tilbage i lufthavnen og fløjet hjem.

Før afgang kræves en PCR-test.

Myndighederne forlanger data på passagerer og indrejse-papirer ordnet med kort optræk. Derfor er vi nødsaget til at gå i salg med billetter inklusiv rejsen hurtigst muligt – og allerede før vi er kvalificeret til en eventuel finale. Ellers vil vi ikke have mulighed for at kunne tilbyde billetter. Hvis vi ikke skulle kvalificere os til finalen, bliver beløbet naturligvis refunderet.

Hvis du gerne vil til en eventuel dansk EM-finale på Wembley, skal du læse her:

Proceduren for finale-billetsalget:
Vi følger vores loyalitetsprincip, når de 1.000 danske finalebilletter skal uddeles. Det princip har vi brugt hele vejen igennem vores billetpolitik, når det gælder kampe med stor efterspørgsel.

I DBU belønner vi loyalitet. Men det skal ikke være en lukket fest. Derfor synes vi, det er mest fair, at de mest loyale får en fordel – men alle skal have en mulighed.

UEFA har desværre ikke gjort det teknisk muligt at give forkøbsret til de danske fans, der fået annulleret deres ’Follow My Team’-billetter til finalen. Det er vi rigtig ærgerlige og irriterede over – men i denne helt særlige situation var der ikke andre muligheder.

Princip:

  • 50 % af de danske billetter går til de mest loyale fans pr. loyalitetsranglisten 01-07-2021.
  • 50 % af de danske billetter går til tilmeldte medlemmer af fanklubben udtrukket i lotteri. 10 loyalitetspoint giver et lod i lodtrækningen, 20 point giver to lodder, 30 point giver tre osv.

For at kunne tilmelde dig til at få billetter til finalen skal du:

  • Være medlem af fanklubben
  • Være indforstået med at betale beløbet, som turen koster.

Når du tilmelder dig finalebilletter kan du max købe 1 billet. 

Læs mere om ansøgning til den potentielle finale HER

Kommer Danmark ikke i finalen, vil det ikke være muligt for danske fans at rejse til London og se finalen. Det fulde beløb betalt for finalerejsen bliver refunderet.

Seneste nyheder

#billetsalg
ØSTRIG UDSOLGT
#billetsalg
BILLET NYT
#billetsalg
REKORD OPBAKNING!
#merchandise
MERCH SALG TIL EM
#billetsalg
DANMARK - BOSNIEN
#euro2020
BILLETSTATUS EM
#podcast
NYT EM MAGASIN
#sæsonkort
SÆSONKORT UDSOLGT!
#fanarrangement
FANAFTEN 2021
#euro2020
BILLETNYT OM EM
#billetsalg
VM-KVAL TIL HERNING
#billetsalg
NL-kampe uden fans