09 feb 2021 11:00
#fordanmark

FANKLUBBEN HAR FÅET NYT NAVN

DBU Fodbold

Herrelandsholds Fanklub skifter navn til ForDanmark! 

Men bare rolig: Alle fordelene og loyalitetsprogrammet, du kender fra Herrelandsholdets Fanklub, har vi flyttet med over i ForDanmark. 

Vi har givet fanklubben et synstjek. Gennem spørgeskemaer har vi lært, at alt for mange landsholdsfans ikke kender fanklubben - og de fordele som et medlemskab giver. Med relanceringen - og det nye navn - håber vi at skabe mere opmærksomhed om klubben. Og på sigt få mere opbakning til landskampene. Det kunne være flere sæsonkortholdere på tribunen, som vil skabe bedre stemning til landskampene.

Med inputs fra fanmiljøet har vi konkluderet, at medlemmer af fanklubben i høj grad efterspørger forskellige oplevelser. Derfor har vi arbejdet på at tilbyde flere slags medlemskaber - og vi har arbejdet med at opdele tribunerne bedre til landskampe i Parken.

LÆS MEGET MERE OM ALLE DE NYE ÆNDRINGER HER

Vi håber du vil tage godt imod ForDanmark!