14 sep 2021 12:00
#udebanetur

DÅRLIGT NYT FRA MOLDOVA

DBU Fodbold
Foto: Anders Kjærbye, fodboldbilleder.dk

DÅRLIGT NYT FRA MOLDOVA
KAN IKKE GARANTERE FULD KAPACITET 


Vi har desværre ærgerligt nyt for jer der har købt billet til udekampen i Moldova.
Moldovas fodboldforbund har netop givet os en trist opdatering. De kan 𝙞𝙠𝙠𝙚 garantere, at alle danske fans med billet bliver lukket ind på stadion til vores kamp den 9. oktober i Moldova.


HVAD ER NYT?
Desværre ser det lige nu ud til, at de højst må lukke 50% af kapaciteten ind på stadion – grundet corona-situationen i landet. Meldingen fra Moldova er at smittetallene stiger. Og det forventes at myndighederne inden længe vil lukke restauranter, biografer mm. Det forventes derfor at fodboldstadions også snart bliver ramt af restriktioner.
Dette har desværre betydning for de danske billetter. Vi får normalt råderet over 5% af stadion-kapaciteten til udekampe. Men en eventuel reduktion af den samlede kapacitet vil betyde, at vi må returnere en del af de danske billetter.
Vi kan grundet denne udmelding ikke garantere nogle fans billet til kampen endnu - ikke før der er endelig godkendelse fra det moldoviske fodboldforbund. Vi forventer - desværre - først afklaring på dette 14 dage før kampdagen. Det er noget hø.

HVORDAN SKAL JEG SOM BILLETKØBER FORHOLDE SIG TIL DET?
Vi fortæller det nu, så man stadig har mulighed for at aflyse fly/hotel – hvis man ikke vil tage chancen. Vi forstår at dette er et bakset dilemma. Men vi prioriterer at give besked så hurtigt som overhovedet muligt, så alle fans på et oplyst grundlag selv kan bestemme.
Hvis man ikke vil afsted, får man selvfølgelig sine penge retur for kampbilletten købt gennem DBU.
Alle der har købt billet til kampen modtager en mail fra DBU med praktiske oplysninger om dette.
I tilfælde af reduktion af stadionkapaciteten - og der stadig er for mange danskere med billet - så vil billetterne blive fordelt gennem loyalitetsprincippet. Vi trækker loyalitetslisten fra dengang billetterne blev solgt.
Du kan læse mere om loyalitetsprogrammet HER

HVAD MED MIG DER HAR KØBT PAKKEREJSE?
De af jer, som har købt billet og rejsen gennem vores rejsepartnere
Spies Rejser, Travel Sense eller Landsholdsrejser.dk får direkte besked om deres tur.

HVAD MED SKOTLAND UDE?
Har du også har købt billet til udekampen mod Skotland? Vi tror stadig på at turen kan gennemføres. Vi er i løbende dialog med skotterne og opdaterer hvis der skulle være nyt.
Vi er meget kede af situationen. Vi ved at mange af jer har set frem til denne udebanetur. Holdet og DBU sætter stor pris på opbakningen! - og havde set frem til en fyldt dansk tribune i Moldova

LÆS MERE HER

Seneste nyheder

#away
SKOTLAND NYT
#billetsalg
ALT UDSOLGT
#billetsalg
BILLET NYT
#billetsalg
REKORD OPBAKNING!
#Wembley
LONDON CALLING
#merchandise
MERCH SALG TIL EM
#billetsalg
DANMARK - BOSNIEN
#euro2020
BILLETSTATUS EM
#podcast
NYT EM MAGASIN
#sæsonkort
SÆSONKORT UDSOLGT!
#fanarrangement
FANAFTEN 2021
#euro2020
BILLETNYT OM EM
#billetsalg
VM-KVAL TIL HERNING
#billetsalg
NL-kampe uden fans