16 maj 2021 06:00
#euro2020

BILLETSTATUS EM

DBU Fodbold

DANSKE FANS - HER ER, HVAD VI VED
(Opdateret 22. juni 2021)

Har du generelle spørgsmål til EM-billetter, så henviser vi til UEFA HER

𝗕𝗜𝗟𝗟𝗘𝗧𝗧𝗘𝗥 𝗧𝗜𝗟 𝗔𝗠𝗦𝗧𝗘𝗥𝗗𝗔𝗠.

𝐓𝐀𝐋
- Max 16.000 mennesker på Johan Cruijff Arena i Amsterdam.
- UEFA sælger 1400 billetter til danske fans, der tidligere har haft billet til kampen.
- Oprindeligt havde knap 4700 danskere billet til kampen. Efter en del fans frivilligt har returneret deres billetter er det tal nede på 3300 danske fans. De får alle adgang til salget hos UEFA.

𝐇𝐕𝐎𝐑𝐃𝐀𝐍 𝐒Æ𝐋𝐆𝐄𝐒 𝐁𝐈𝐋𝐋𝐄𝐓𝐓𝐄𝐑𝐍𝐄?
Billetsalget til kampen foregår i to etaper. Læs detaljer herunder:

𝗘𝗧𝗔𝗣𝗘 𝟭 - 𝗙𝗢𝗟𝗟𝗢𝗪 𝗠𝗬 𝗧𝗘𝗔𝗠 𝗦𝗔𝗟𝗚
𝐈 𝐃𝐀𝐆 - 𝐎𝐍𝐒𝐃𝐀𝐆 𝐄𝐅𝐓𝐄𝐑𝐌𝐈𝐃𝐃𝐀𝐆
Alle tidligere Follow My Team-billetkøbere får adgang til UEFAs billetsalg. Fra klokken 15.00 i dag til i morgen eftermiddag.
Salget bliver efter først til mølle-princippet. Du skal logge på UEFAs billetplatform – og her kan man tilgå billetsalget. UEFA sælger max fire billetter pr mand.

𝐄𝐓𝐀𝐏𝐄 𝟐 𝐎𝐅𝐅𝐄𝐍𝐓𝐋𝐈𝐆𝐓 𝐒𝐀𝐋𝐆 - 𝐅𝐎𝐑 𝐑𝐄𝐒𝐓𝐁𝐈𝐋𝐋𝐄𝐓𝐓𝐄𝐑
Efter første etape er afsluttet åbner UEFA op for offentligt salg. UEFA forventer der stadig er en del billetter tilbage i dette vindue. De forventer at modtage flere billetter fra de walliske fas.
Dette salg foregår via UEFAs billetside fra i morgen eftermiddag.

𝐇𝐕𝐀𝐃 𝐌𝐄𝐃 𝐓𝐑𝐀𝐍𝐒𝐏𝐎𝐑𝐓?
DBU arrangerer ikke rejser til Amsterdam. Vi henviser til vores rejsepartnere der har fået stablet transport til Amsterdam på benene.

SPIES REJSER (Chartret fanfly. Ud og hjem samme dag) DKK 1995,-
https://www.spies.dk/fodboldrejser/landskampe/em2021-amsterdam

LANDSHOLDSREJSER (Bustur DKK 795,-)
https://www.landsholdsrejser.dk/tour/1-8-delsfinale2021/

 

Øvrigt

SE DENNE VIDEO-GUIDE OG FÅ ET OVERBLIK

HVAD HVIS JEG IKKE HAR MODTAGET EN MAIL FRA UEFA ENDNU?

UEFA har meddelt os at alle fanklubmedlemmer nu har fået besked hvis de har fået annulleret deres billet. 

FÅR JEG MINE PENGE TILBAGE, HVIS BILLETTERNE BLIVER ANNULLERET?  

Som billetkøber får man alle sine penge tilbage - hvis UEFA annullerer dine billetter i forbindelse med, at du er uheldig i lodtrækningen

Hvis du bliver syg eller ikke har mulighed for at benytte dine billetter, kan du videregive dine billetter til familie eller venner - uden at skulle vise lægeerklæring.  

HVOR MANGE DANSKERE HAR BILLET?  
Til EM i Parken er der en kapacitet på lidt under 33.000 mennesker.   
Den oprindelige billetfordeling på stadion - før kapaciteten blev justeret grundet corona - lød i følge UEFA således:  
 
Neutrale fans: 16.000 (ca. 65 procent er solgt til danske fans) 
Fanklubmedlemmer: 5.000 
Modstanderholdets fans: 5.000
DBU’s frivillige og partnere: 2.700
UEFA’s medlemmer og partnere: 2.200 
Modstanderholdets forbund: 1.000 
Hospitality: 1.000 
 
Medier, journalister og sikkerhed står derudover for ca. 3000 pladser.  
 
Herunder ses billetfordelingen i følge UEFA mellem danske og udenlandske fans blandt alle solgte billetter:  

- Danmark vs. Finland: 55,9 procent af billetkøbere er fra Danmark. 

- Danmark vs. Belgien: 56.8 procent af billetkøbere er fra Danmark.  

- Rusland vs. Danmark: 59,6 procent af billetkøbere er fra Danmark.  

- 1/8-finalen: 46 procent af billetkøbere er fra Danmark  

HVAD ER FORSKELLEN PÅ NEUTRALE BILLETTER OG FANKLUB-BILLETTER?   
Der var tre faser i billetsalget tilbage i 2019. Fase 1 var i sommeren juli/august. Her kunne fans ansøge om billetter via UEFAs hjemmeside. Hvis man var heldig fik man tilbudt billetter til de neutrale afsnit i Parken til kampene. Her ville man som fan være placeret side om side med udenlandske fans.  

I fase 2 i  december 2019 efter Danmark kvalificerede sig til EM, solgte UEFA via DBUs fanklub omkring 5000 billetter pr kamp. Her var alle fanklubmedlemmer med i lodtrækning ud fra loyalitetsprincippet. Denne gruppe fans vil blive placeret i en sammenhængende sektion i Parken, som en rigtig dansk fansektion.   
Fase 3 gælder billetter solgt via videresalg, som ikke er aktuel i denne sammenhæng.  


LODTRÆKNINGSPROCEDURE 

DBU har af UEFA fået mulighed for at præge, hvordan lodtrækningen skulle udformes blandt fanklub-billetterne. Det er vi glade for. Alternativet var, at alle billetter skulle i en tilfældig lodtrækning, hvor loyalitet var ligegyldigt. Det, synes vi, var mindst fair.  

Vi har benyttet samme fremgangsmåde som ved EM-billetfordelingen tilbage i december 2019. Prioriteret billetsalg i landsholdsregi har altid belønnet dem, der følger holdet i tykt og tyndt.

Derfor har DBU bestemt at: 

- 50 % af fanklub-billetterne bliver prioriteret efter loyalitetsranglisten pr. 1 december 2019.

- 50 % af fanklub-billetterne går i lodtrækning blandt ALLE fanklub-billetkøbere til den pågældende kamp. Her vil hvert 10’ende loyalitetspoint give et lod i tombolaen.  

EKSEMPELVIS:  

Fan 1: Fanklubmedlem med billet til DK-Finland med flest loyalitetspoint 

Fan 2: Fanklubmedlem udtrukket i lodtrækning blandt alle medlemmer med billet til DK-Finland 

Fan 3: Fanklubmedlem med billet til DK-Finland med næstflest loyalitetspoint 

Fan 4: Fanklubmedlem udtrukket i lodtrækning blandt alle medlemmer med billet til DK-Finland 

Fan 5: Fanklubmedlem med billet til DK-Finland med tredjeflest loyalitetspoint 

Fan 6: Fanklubmedlem udtrukket i lodtrækning blandt alle medlemmer med billet til DK-Finland 

DETALJERNE
Lodtrækningen foretages blandt ALLE billetkøbere til hver kamp. Princippet er, at jo flere loyalitetspoint du har - jo flere lodder har du i puljen. Lodtrækningen foretages linje for linje, kamp for kamp. Hvis du allerede er tildelt én plads gennem dine loyalitetspoint på den enkelte kamp, så udgår du af lodtrækningen til kampen. Omvendt, hvis du vinder gennem lodtrækning, så udgår du af loyalitetslisten på den enkelte kamp. 

Dette princip gentages til hver kamp. 

HVAD MED LODTRÆKNING BLANDT DE NEUTRALE BILLETTER?  
Alle danske fans der har købt billet via det neutrale salg i sommeren 2019, har nu fået besked om deres billet er er annulleret eller ej.
UEFA har meddelt, at de lavede lodtrækningen blandt de neutrale billetter i løbet af maj. Lodtrækning foregik uden brug af loyalitetspoint. DBU har desværre ikke haft indflydelse eller mulighed for at præge denne lodtrækning. 


FOLLOW MY TEAM-BILLETTER 
UEFA har valgt at annullere og refundere alle købte Follow My Team-billetter til knockout-kampene efter gruppespillet. Det gør de pga. usikkerheder i forhold til rejsebegrænsninger i værtsbyer. 

Den gode nyhed er, at kvoten af de købte Follow My Team-billetter til alle knockout-kampene fortsætter med at være reserveret til de kvalificerede holds fans. Derfor bliver det stadig muligt at kunne købe billetter til eventuelle knockout-kampe for Danmark. De vil med stor sandsynlighed gå i salg dagen efter sidste gruppekamp. 
UEFA har også meddelt, at annullerede billetkøbere vil blive prioriteret i et nyt eventuelt salg til knockout-kampene.  

Vi fortæller mere så snart vi har informationer fra UEFA. 


ÆNDRE NAVN PÅ GÆSTER PÅ BILLETTER
Både blandt neutrale billetter og fanklub-billletter har vi fået oplyst af UEFA, at man som billetkøber kan ændre navnet på sine gæster. Mere information følger. 


REJSEREGLER TIL KNOCKOUT-KAMPE
Vi opdaterer løbende, så snart vi ved mere. 



OPDATERING PÅ VÆRTSBYER 
Alle planlagte gruppekampe i Dublin er flyttet til Sankt Petersborg. 1/8-finalen, som skulle være spillet i Dublin, er rykket til Wembley i London. Alle kampe der skulle være spillet i Bilbao er også rykket til Sevilla.

Har du generelle spørgsmål til EM-billetter, så henviser vi til UEFA HER

Læs mere om UEFAs billetsalg HER

Fik du læst?

#euro2020
BILLETNYT OM EM

Seneste nyheder

#billetsalg
REKORD OPBAKNING!
#Wembley
LONDON CALLING
#merchandise
MERCH SALG TIL EM
#billetsalg
DANMARK - BOSNIEN
#podcast
NYT EM MAGASIN
#sæsonkort
SÆSONKORT UDSOLGT!
#fanarrangement
FANAFTEN 2021
#euro2020
BILLETNYT OM EM
#billetsalg
VM-KVAL TIL HERNING
#billetsalg
NL-kampe uden fans