17 aug 2021 12:00
#billetsalg

BILLET NYT

DBU Fodbold
Foto: Anders Kjærbye, fodboldbilleder.dk

NYT OM LANDSHOLDSBILLETTER 

Lige om lidt tager vi hul på en hurtig landsholdssæson.
Vi spiller syv kampe på to en halv måned. Der bliver knald på!
Her får er en opdatering på billetsalget og seneste nyt omkring udebaneturene til efteråret.


HVAD ER OP OG NED MED BILLETTER?

Som flere har bemærket, har der været knas med billetsalget og supporten efter EM. Flere abonnenter oplevede udfordringer ved at hente deres billetter til kampene.
Kort sagt blev billetafdelingen blæst bagover af henvendelser og interesse. Salget af billetter og især abonnementer gik rekord hurtigt.
Desværre gik det – måske - lidt for hurtigt. Flere abonnenter nåede ikke at hente billetter før tribunerne blev udsolgt pga. den overvældende interesse i løssalget.
Flere abonnenter var ikke godt nok informeret omkring billet-proceduren. Det gav en stor mængde support.
Vi valgte derfor at trykke på knappen. Vi lukkede for salget af abonnementer og billetter - for at sikre at alle de nye abonnenter nåede at hente deres billet, før stadion blev udsolgt.

Vi lærer af erfaringerne og de inputs fans melder ind med. Og vi arbejder på at det bliver mere smooth fremover.
Abonnementer er stadig nyt i landsholdsregi. Flere fans – inklusiv os selv - skal lige forstå salgsdynamikken.

Men vi er sikre på, det kommer til at glide fremover. Og jeg er personligt sikker på at alle mand bliver sindssygt glade for deres abonnement til landskampsbold.
Hvis du stadig har brug for hjælp eller har spørgsmål til dit abonnement, så henvend dig til billetsalg@dbu.dk – her sidder gode folk klar til at hjælpe.
I skrivende stund er vi nu omkring 13.500 sæsonkortholdere og abonnenter. Til sammenligning havde vi under EM-kvalifikation i 2019 knap 5000 sæsonkortholdere. På trods af udfordringerne efter EM, så er det her gigantisk. Med god dialog og inputs fra fanmiljøet er vi kommet rigtig langt med at fylde Parken til alle kampe. Kæmpe tak.


SKOTLAND-KAMPEN

Skotland-kampen er udsolgt. Og der kommer med stor sandsynlighed ikke flere ekstra billetter til salg.
Vi mangler stadig at få allokeret en gruppe abonnenter, som ikke nåede at hente deres billet i juli.
Alle abonnenter modtager en mail fra DBU i dag, hvor man bliver opfordret til at hente billet hvis man ikke har gjort det endnu.
Corona-restriktionerne omkring afviklingen af kampen skaber også et indhug på den samlede kapacitet. Blandt andet forsvinder et større område på A-tribunen, da der skal være afstand til spillerne og holdet omkring. Vi melder ud - hvis der mod forventning - skulle komme et restsalg.



ISRAEL-KAMPEN

Salget til Israel-kampen er åbnet igen! Der er stadig flere sektioner til salg til kampen. Lige nu er der solgt omkring 23.000 billetter.
Hvis du vil i Parken, være en del af stemningen og støtte holdet, så skal du skynde dig. Vi forventer kampen bliver udsolgt. Du henter din billet her: billet.dbu.dk


HJEMMEKAMPENE MOD ØSTRIG OG ISRAEL

Lige nu forventer vi at abonnenter kan hente billetter i slutningen af august til de resterende landskampe i efteråret.

Billetrækkefølgen bliver som du kender det:

1 .DYNAMITMEDLEMMER
Abonnenter får førsteret i et par dage til at hente billetter.

2. BASISMEDLEMMER 
Herefter får medlemmer af ForDanmark mulighed for at købe billet og bruge deres 10% rabat.

3. LØSSALG
Alment salg for alle



AWAY EFTERÅRET 

UEFA meldte i sidste uge ud at der ikke må være udebane-fans på stadion til landskampene i september. Det er meget ærgerligt. Og det er på ingen måde optimalt at det bliver meldt ud så sent.
Vi håber stadig på at Moldova og Skotland ude bliver med et dansk udebaneafsnit. Vi presser på hos UEFA for at få en udmelding snarest muligt.
Hvis du har billet til kampene, så opfordrer vi dig til at holde øje med opdateringer her på siden.

Fik du læst?

#billetsalg
ALT UDSOLGT
#billetsalg
REKORD OPBAKNING!
#billetsalg
DANMARK - BOSNIEN
#billetsalg
VM-KVAL TIL HERNING
#billetsalg
NL-kampe uden fans

Seneste nyheder

#away
SKOTLAND NYT
#billetsalg
ALT UDSOLGT
#billetsalg
REKORD OPBAKNING!
#Wembley
LONDON CALLING
#merchandise
MERCH SALG TIL EM
#billetsalg
DANMARK - BOSNIEN
#euro2020
BILLETSTATUS EM
#podcast
NYT EM MAGASIN
#sæsonkort
SÆSONKORT UDSOLGT!
#fanarrangement
FANAFTEN 2021
#euro2020
BILLETNYT OM EM
#billetsalg
VM-KVAL TIL HERNING
#billetsalg
NL-kampe uden fans