31 dec 2020 08:00
#billetsalg

ALT OM VM-KVAL BILLETSALG

DBU Fodbold

"Corona-pandemien og myndighedernes nuværende retningslinjer udfordrer det normale billetsalg, som vi kender det. Det er svært at spå om hvordan fodboldverden ser ud, når vi spiller kvalifikationskampe til marts. Derfor har DBU valgt at skubbe opstarten på billetsalget til et senere tidspunkt. Det gør vi, med håb om at vi kender omfanget af retningslinjerne bedre til den tid" Anders Hagen, Fankoordinator i DBU

 

Q&A OM BILLETSALGET TIL VM-KVALIFIKATIONEN

 

Q: Hvornår starter billetsalget til VM kvalifikationen?

A: Myndighedernes restriktioner om maksimalt 500 personer på stadion er forhænget til 28. februar 2021. Og da de næste landskampe spilles til marts 2021 er grundlaget for billetsalget pt forbundet med usikkerhed. Derfor afventer DBU situationen, og udskyder opstarten af et eventuelt billetsalg til et senere tidspunkt. 
Hold dig løbende orienteret på www.fordanmark.dk eller på Facebook og Twitter.


Q: Hvordan fordeles billetterne, hvis der er begrænset kapacitet?

A: Hvis der ved billetsalgsstart er begrænset kapacitet, så vil billetterne blive fordelt gennem fanklubbens loyalitets-program. Læs mere her.

Fordelingen af billetter til landsholdet udekampe er underlagt samme loyalitetsprincip. Dog reguleres antallet af billetter pr. medlem efter hvor mange billetter vi bliver tildelt af modstanderforbundet. 

Q: Bliver der solgt sæsonkort til VM kvalifikationen?

A: Vi håber at kunne sælge sæsonkort til VM-kvalifikationen. Lige nu er der dog så stor usikkerhed i forhold til kapaciteten, at vi afventer myndighedernes udmeldinger i det nye år. 


Q: Hvornår starter billetsalget til herrelandsholdets udebanekampe?

 A: Da de næste landskampe først afvikles i marts 2021, så er grundlaget for et billetsalg forbundet med så stor usikkerhed, at vi venter med at starte et eventuelt billetsalg til at vi kender retningslinjerne til marts bedre. Det skyldes som bekendt situationen med COVID19.