GENEREL INFORMATION TIL UDEBANE
REJSER TIL UDEBANEKAMPE
DBU har indgået aftaler med tre rejseudbydere, som alle arrangerer fanrejser til landsholdets udebanekampe. Travel Sense, Landsholdsrejser.dk og Spies arrangerer pakkerejser med transport, overnatning og kampbillet. Besøg deres sider, og se hvilken rejse der passer til netop dig.
Hvis du selv vil arrangere din rejse med landsholdet, kan du også selv købe din kampbillet på billet.dbu.dk.
Uanset om du rejser med vores rejseleverandører, eller om du køber billet på billet.dbu.dk, er du inviteret til fanfest og godt humør.
FANZONE PÅ UDEBANE
Alle medrejsende fans er velkommen til at deltage i fanzonen til kampene. Fanzonen fungerer som mødested for alle de danske fans. I Fanzonen vil der være billetudlevering, dansk DJ, venlige barpriser, merchandisesalg og quizzer, konkurrencer og fælles march mod stadion. Find meget mere info om fanzone og mødested under 'Kampdagsinfo' for den enkelte kamp.
REJS-SELV - ELLER PAKKEREJSE: HVAD ER FORSKELLEN?
Der er to måder at tage med landsholdet til udebanekampe.
PAKKEREJSE: KAMPBILLET GENNEM DBU's REJSELEVERANDØRER
Dette er for dig, som ønsker en pakkerejse, hvor det hele er planlagt for dig.
Hvis du køber en pakke gennem en af DBU's rejseleverandører, er kampbilletten inkluderet, og du skal ikke selv anskaffe den. Den enkelte rejseleverandør vil klæde dig på.
Du vil stadig modtage loyalitetspoint, hvis du er fanklubmedlem og køber billet via en af DBU's rejseleverandører.
REJS-SELV: KAMPBILLET KØBT HOS DBU OG PLANLÆG SELV DIN TUR
Dette er for dig som selv ønsker at arrangere din rejse.
Når du køber billet gennem DBU, foregår det som et vouchersalg. Via billet.dbu.dk køber du en elektronisk voucher, som senere skal ombyttes til en gyldig kampbillet i det pågældende modstanderland. Her vil DBU's repræsentanter være til stede på et fanmødested og varetage ombytningen. Du vil modtage information om denne ombytning på mail senest en uge før kampen.
- Kun validerede brugere kan købe billetter til udebanekampe.
- Hvis du køber flere billetter på vegne af en gruppe, skal alle gruppens brugere være validerede
- Valideringskravet skyldes UEFA's regler om personkendskab på alle billetindehavere i udebaneafsnittet.
SÅDAN VALIDERER DU DIG:
NB! HAR DU TIDLIGERE VÆRET MED PÅ UDEBANE, ER DU ALLEREDE VALIDERET. Har du ikke været med før, skal du derimod validere dig.
For at blive valideret bedes du sende et foto af dit billede-ID (Pas eller kørekort) til billetsalg@dbu.dk.
Så sørger vi for at hjælpe dig hurtigst muligt.