FRANKRIG - DANMARK

FRANKRIG - DANMARK DEN 3. JUNI 2022 

Den 3. juni går turen til Paris og Stade De France. Her møder vi Frankrig i årets første Nations League-kamp.
Vi har samlet alle de nødvendige kampdagsinformationer til turen. Find dem herunder.

OBS SIDEN BLIVER LØBENDE OPDATERET
- Senest opdateret den 16/5

 


 

BILLETTER

BILLETSALGET TIL KAMPEN ER LUKKET

 

Billetudlevering:

Billetudlevering finder sted på O’Sullivans Grands Boulevards (1 Boulevard Montmartre 75002).

Fredag den 3. juni, 13.00 - 17.00

Transaktionsejeren skal hente billetterne - HUSK Vouchers!

 


 

MØDESTED

Vi mødes på O’Sullivans, Grands Boulevards (1 Boulevard Montmartre 75002), fredag den 3. juni, hvor der i løbet af dagen vil være livemusik og masser af danskerfest.

O'Sullivans har åbent både torsdag og fredag: 12.00 - 05.30, så det er muligt for alle danskere at mødes her allerede om torsdagen.

Er der ikke plads på O’Sullivans, anbefaler vi Cocoran’s, som ligger blot 50 meter væk.

Begge barer tilbyder irsk pubstemning, hvor det er muligt at opholde sig både indendørs og udendørs. Vi anbefaler tilmed alle danske fans at tage tilbage og feste videre efter kampen, da begge barer har åbent det meste af natten.

NB! Ifølge fransk lovgivning er det desværre ikke tilladt for børn og unge under 18 år at besøge, eller opholde sig ved, nogen af de to barer. Vi anbefaler i stedet, at man finder plads på én af naborestauranterne, hvor der tilbydes udeservering. Vi forsøger at opdatere omkring dette på Fanservice for Danmark, så snart vi er landet ved mødestedet.

 


 

STADION OG SIKKERHED

Kampen bliver spillet på Stade De France. Kapaciteten er omkring 81.000 mennesker. 

Vi anbefaler, at man tager metroen fra Chatelet Les Halles station til La Plaine – Stade de France. Herfra er der ca. 5 minutters gang til stadion.

Alle danske fans kommer til at sidde i det grønne område ved indgang A og B

 

FLAG, TROMMER OG TASKER

Vi anbefaler generelt at medbringe så lidt som muligt til stadion.

TASKER

Hvis det ikke kan undgås, er det tilladt at medbringe en lille rygsæk eller håndtaske på stadion.

Din taske må max være 40 x 30 x 25 cm. 

Store tasker og bagage over disse mål er ikke tilladt.

FLAG OG TROMMER

Flag må maksimalt måle 1 x 1,5 meter. Flagpinde er tilladt, hvis de maksimalt er 1,2 meter lange. Selve pinden må maksimalt være 1 cm i diameter. 
Hvis du vil medbringe et flag, der er over 1 x 1,5 meter i størrelse, skal det forhåndsgodkendes af sikkerhedsafdelingen. Vi gør opmærksom på, at UEFA ikke tillader bannere, flag og lign. med politiske budskaber. Hvis du medbringer flag med politiske budskaber, vil du blive bedt om at pakke flaget sammen. 

Hvis du har flag, trommer eller bannere, der skal forhåndsgodkendes, skal du kontakte DBUs fankoordinator. Beskriv dimensioner og udsmykning af flaget/banneret - og vedhæft et billede af det, du gerne vil medbringe.
Deadline for godkendelse af flag er senest en uge før kampen.

Trommer må desværre ikke medbringes på stadion. Konfettirør, pyroteknik og creperuller med konfetti er heller ikke tilladt.

 

TRANSPORT

Det tager ca. 30-40 minutter at komme fra mødestedet til Stade de France. Vi anbefaler afgang fra mødestedet senest kl.19.

Fra mødestedet går man ca. 15 minutter til Chatelet Les Halles station. Herfra tages metroen til La Plaine – Stade de France. Metroturen tager ca. 18 minutter. Der er ca. 5 minutters gang fra La Plaine – Stade de France til stadion.


 

NemID - HUSK AT VALIDER DIN BRUGER!

Til udebaneturene i 2022 har DBU indført et krav om at alle billetkøbere skal være NemID-valideret. 

Kravet skyldes UEFAs regler om, at DBU fremover skal have personkendskab på alle, der har købt billet til udebaneafsnittet. DBU har derfor besluttet, at NemID er den bedste metode til at bekræfte identiteten på de fans, der har købt billet. 

NEMID-VALIDER DIN BRUGER!

Følgende handlinger SKAL foretages for at kunne købe billetter til udebanekampene:

  1. NemID-valider din egen profil
  2. Dine venners profiler SKAL også være NemID-valideret.
  3. HUSK at tildele hver billet til en valideret profil.
  4. Hver profil kan kun få tildelt én billet.

Sådan NemID-validerer du din profil: VIDEO LINK

Hvis du køber gennem Herrelandsholdets officielle rejsepartnere (SPIES, TRAVEL SENSE og LANDSHOLDSREJSER), behøver du ikke at foretage dig noget, da vi i så fald har al den data, vi skal bruge.

Hvis du bliver syg og skal have ændret navn på din billet, skal du skrive en mail til billetsalg@dbu.dk. Send mailadressen på den billetprofil du skal have flyttet billetten til (profilen skal være aktiv). Husk at den nye profil skal være NemID-valideret.

Har du ikke mulighed for at NemID-validere én eller flere profiler pga. manglende NemID fx ved udenlandsdanskere eller børn, skal I sende legitimation til os på billetsalg@dbu.dk. Husk at dække personfølsomme oplysninger som fx de sidste 4 cifre i CPR-nummeret.

 


 

CORONAREGLER VED INDREJSE

Senest opdateret 11/5

Der er gælder muligvis enkelte forbehold for nogle rejsende til Frankrig.

Hold dig opdateret på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

 


 

 

REJSE

Vores rejsepartner, Landsholdsrejser.dk, arrangerer bustur eller fly til kampen, så du ikke skal bekymre dig om andet end at stige på bussen eller flyet og nyde turen.

Du finder turen lige HER