GENEREL INFORMATION TIL UDEBANE

GENEREL INFORMATION TIL UDEBANE

Til udebaneturene i 2022 har DBU indført et krav om at alle billetkøbere skal være NemID-valideret.

KRAVET SKYLDES:
UEFA’s regler om at DBU fremover skal have personkendskab på alle, der har købt billet til udebaneafsnittet. DBU har derfor besluttet, at NemID er den bedste metode at bekræfte identiteten på de fans, der har købt billet. 

NEMID-VALIDER DIN BRUGER!

Følgende handlinger SKAL foretages for at kunne købe billetter til udebanekampene:

  1. NemID-valider din egen profil
  2. Dine venners profiler SKAL også være NemID-valideret.
  3. HUSK at tildele hver billet til en valideret profil.
  4. Hver profil kan kun få tildelt én billet.

Sådan NemID-validerer du din profil: VIDEO LINK

Hvis du køber gennem Herrelandsholdets officielle rejsepartnere (SPIES, TRAVEL SENSE og LANDSHOLDSREJSER), behøver du ikke at foretage dig noget, da vi i så fald har al den data, vi skal bruge.

Hvis du bliver syg og skal have ændret navn på din billet, skal du skrive en mail til billetsalg@dbu.dk. Send mailadressen på den billetprofil du skal have flyttet billetten til (profilen skal være aktiv). Husk at den nye profil skal være NemID-valideret.

Har du ikke mulighed for at NemID-validere én eller flere profiler pga. manglende NemID fx ved udenlandsdanskere eller børn, skal I sende legitimation til os på billetsalg@dbu.dk. Husk at dække personfølsomme oplysninger som fx de sidste 4 cifre i CPR-nummeret.

 

REJSER TIL UDEBANEKAMPE

DBU har indgået aftaler med tre rejseudbydere, som alle arrangerer fanrejser til landsholdets udebanekampe. Spies, Travel Sense og Landsholdsrejser.dk arrangerer pakkerejser med transport, overnatning og kampbillet. Besøg deres sider, og se hvilken rejse der passer til netop dig.

Hvis du selv vil arrangere din rejse med landsholdet, kan du også selv købe din kampbillet på billet.dbu.dk

Uanset om du rejser med vores rejsepartnere, eller om du køber billet på billet.dbu.dk, er du inviteret til fanfest og godt humør. 

FANZONE PÅ UDEBANE 

Alle medrejsende fans er velkommen til at deltage i fanzonen til kampene. Fanzonen fungerer som mødested for alle de danske fans. I Fanzonen vil der være billetudlevering, dansk DJ, venlige barpriser, merchandisesalg og quizzer, konkurrencer og fælles march mod stadion. Find meget mere info om fanzone og mødested under 'Kampdagsinfo' for den enkelte kamp.

REJS-SELV - ELLER PAKKEREJSE: HVAD ER FORSKELLEN? 

Der er to måder at tage med landsholdet til udebanekampe. 

REJS-SELV: KAMPBILLET KØBT HOS DBU OG PLANLÆG SELV DIN TUR

Dette er for dig som selv ønsker at arrangere din rejse.
Når du køber billet gennem DBU, foregår det som et vouchersalg. Via billet.dbu.dk køber du en elektronisk voucher, som senere skal ombyttes til en gyldig kampbillet i det pågældende modstanderland. Her vil DBU's repræsentanter være til stede på et fanmødested og varetage ombytningen. Du vil modtage information om denne ombytning på mail senest en uge før kampen.

  • Kun NemID-validerede brugere kan købe billetter til udebanekampe. 
  • Hvis du køber flere billetter på vegne af en gruppe, skal alle gruppens brugere være NemID-validerede
  • NemID-kravet skyldes UEFA's regler om personkendskab på alle billetindehavere i udebaneafsnittet. 

PAKKEREJSE: KAMPBILLET GENNEM DBU's REJSEPARTNERE 
Dette er for dig, som ønsker en pakkerejse, hvor det hele er planlagt for dig. 
Hvis du køber en pakke gennem en af DBU's rejsepartnere, er kampbilletten inkluderet, og du skal ikke selv anskaffe den. Den enkelte rejsepartner vil klæde dig på.
Du vil stadig modtage loyalitetspoint, hvis du er fanklubmedlem og køber billet via en af DBU's rejsepartnere.