Kampen d. 5. december fløjtes i gang kl. 19:30, men kom gerne i god tid. Fanzonen er nemlig åben fra kl. 17:30, hvor du og dine venner, familie, kollegaer eller hvem end du har lyst til at tage med kan varme op med sjove spil og konkurrencer.
Og som noget særligt sørger Forenet Kredit også for varme fleecetæpper til de første 3.000 fans på lægterne.
Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit – og stolt Officiel Partner for Kvindelandsholdet.
DBU og Forenet Kredit er to af landets største foreninger. Og vi har begge ambitioner om at være til gavn for vores medlemmer i hele Danmark. Vi vil sammen understøtte og udvikle dansk fodbold og foreningsliv gennem vores partnerskab.
Ligebehandling ligger Forenet Kredit meget på sinde. For bag dansk realkredit ligger en helt særlig foreningstanke, hvor alle betaler samme pris for samme lån. Og så har foreningen en mærkesag om at støtte op om hele Danmark – fra kyst til kyst, ung og gammel.
Partnerskabet er desuden det første af slagsen, der dækker både landshold og fodbold i hele Danmark - og hvor der er lige meget støtte til Kvindelandsholdet og Herrelandsholdet.
I samarbejde med Landsholdsrejser.dk har DBU lavet en bustur til Viborg i forbindelse med kampen d. 5 december.
Bussen kører tur/retur fra Valby i København med stop i Køge, Ringsted, Slagelse, Odense og Vejle.
Pris: 100 kr. tur/retur.
Bus fra København (Valby Station), med opsamling undervejs
Kl. 13.00: Afgang fra Valby Station (Lyshøjgårdsvej 73)
Kl. 13.30: Opsamling, Køge, Køge Nord St., Nordstjernen
Kl. 14.00: Opsamling, Ringsted, Ringsted Outlet
Kl. 14.25: Opsamling, Slagelse, Rasteplads Antvorskov
Kl. 15.25: Opsamling, Odense, Afkørsel 50 ved Sunset Boulevard/Letbanen
Kl. 16.40: Opsamling, Vejle, DTC Transportcenter
Kl. 18.00: Ankomst, Viborg Stadion
Efter kampen kører bussen hjem igen. Bussen til København forventes retur kl. 03.00.
Hvis du i forvejen har betalt for en billet til kampen, skal du naturligvis ikke snydes. Derfor vil du snarest muligt få refunderet det beløb, du har betalt for din(e) billet(ter).
Du beholder dine pladser, og beløbet vil blive ført tilbage til den oprindelige betalingsmetode, som blev anvendt, da du foretog billetkøbet. Du skal ikke selv foretage dig yderligere.
Har du købt 3-i-1-billetten med alle tre kampe samlet, vil du få refunderet et beløb svarende til 1/3 af det samlede beløb.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte billetsalg@dbu.dk.
Du kan til hver en tid finde informationer om fanzone inden kampen og andet praktik i vores online kampdagsinfo her på siden. Du finder den ved at klikke på knappen herunder.